Med stor iver kastes vandballoner på børnebibliotekarerne. Foto: TorbenStender.
Med stor iver kastes vandballoner på børnebibliotekarerne. Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Vandballonsfest på biblioteket

Lørdag den 20. august var der på Dragør Bibliotek lagt op til den helt store vandballonsfest, da Dragør Bibliotekernes børnebibliotekarerne Amalie Bagge, Isabel Cristina De Costa Grubbe og Malene Bisgaard havde tabt i sommerens læsekonkurrence. 

Målet var at se, hvem der kunne læse flest bøger – børnene eller børnebibliotekarerne, og med stillingen 146 mod 88 var sejren klart børnenes.

Der mødte 18 børn op, klar til at kaste de cirka 100 fyldte vandballoner på børnebibliotekarerne. Og våde det blev de! Der var lynhurtigt nogle børn, som fandt de gode steder at kaste fra, og så gav de ellers los. 

Både før og efter vandballonskastningen var der kaffe, te, saftevand og kiks til de fremmødte. Og som tak for hjælpen fik alle, der efterfølgende hjalp med at samle vandballonsstumper op, en is.

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk