Vi har modtaget:

Vi har et fælles ansvar

Økonomiforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er i fuld gang

Alle kommuner har ved forhandlingerne med regeringen lagt et pres på, at der skal findes løsninger på de økonomiske udfordringer, kommunerne har med stigende udgifter på en række velfærdsområder.

Samtidig ser vi, at de administrative udgifter i staten har været stigende, medens vi løbende har tilpasset os i kommunerne.

Forhandlingsresultatet har
stor betydning og sætter retningen for kommunernes økonomi det kommende år.

Kommunen har ikke et pengetræ

Kommunens økonomi er bundet op i en lang række prioriteringer. Først og fremmest er vi styret af den kommunale budgetlov, som fastsætter, hvor meget vi må bruge på henholdsvis service- og anlægsopgaver.

Det, der er helt tydeligt, er, at både kommunalbestyrelsens, men også borgernes ønske om service samt anlæg og vedligehold er større, end det vi må bruge. Så allerede inden vi kender næste års budget, ved vi, at vi reelt ikke kan få indfriet alle vores ønsker.

Samtidig skal vi sikre os, at der er et overskud, når indtægter og udgifter til service og drift er trukket fra hinanden, så der både kan betales afdrag på gæld og lægges til side til større og uforudsete opgaver.

Den svære balance

Den svære, men helt nødvendige balance, som er den bundne opgave hvert år, er at prioritere mellem de mange ønsker, der er til forbedringer.

Når vi ser ind i den kommunale økonomi, kan den udfordres på flere måder. Det kan for eksempel være faldende skatteindtægter, større udgifter til udligningsordningen, mindre i tilskud fra staten, eller at udgifterne stiger på forskellige driftsområder i kommunen.

Kommunerne i hele Danmark oplever i disse år, at der er en meget stor stigning i udgifterne på det sociale område.

Også i Dragør har vi en stor stigning. Her har vi for eksempel i 2019 haft et forbrug på 24,4 mio. kr. til specialklasser og behandlingsskoler. I 2024 lyder budgettet til dette område på 31,6 mio. kr. – en stigning på 8,2 mio. kr.

Kommunens almene budgetter fremskrives med en procentsats til almindelige prisstigninger, men et øget forbrug skal kommunen selv finde midler til.

Udfordringer er, at når udgifterne på et område stiger mere, end den almindelige prisudvikling, så skal pengene til denne stigning findes på andre af kommunens serviceområder, der så skal have mindre.

Et fælles ansvar

Som politikere skal vi altid stå på mål for vores prioriteringer. Det oplever jeg, at alle partier i kommunalbestyrelsen gør. Men vi har også et fælles ansvar.

Hvert år er forvaltningens forslag til budgetprioriteringer i offentlig høring. Det er en god og vigtig demokratisk proces. Men den er også ganske forudsigelig. For alle, der afgiver et høringssvar peger netop på, at på det område, de repræsenterer, kan der ikke spares. Og det er helt forståeligt, set fra det enkelte områdes perspektiv, for man passer på og værner om det, man har en særlig interesse for.

På den anden side kommer der for at være ærlig ikke nogle gode prioriteringer ud af en proces, hvor vi alle peger på, at budgettilpasninger kan ske hos naboen. Vi risikerer at skabe en polarisering mellem os som borgere og de kommunale serviceområder.

På landsplan ser vi netop i denne tid, at der også skabes en kamp om midlerne mellem det sociale velfærdsområde og øvrige områder i den kommunale service, og det er en meget farlig udvikling, da det også kan medføre et ændret syn på borgere, der i en periode har brug for kommunal støtte.

Derfor har vi et fælles ansvar i at forsøge at finde en model, hvor politikere, borgere, brugerråd, skolebestyrelser, forældrebestyrelser og interessegrupper kan tale om budgetprioriteringer på en anden måde, end vi hidtidigt har gjort. Vi er nødsaget til at komme væk fra, at enkelte områder påberåber sig retten til, at der ikke kan spares på deres område på bekostning af, at andre områder skal spare endnu mere. Alle kommunale driftsområder har en funktion for forskellige borgergrupper, og vi er alle forskellige steder i livet, hvor man bruger de forskellige kommunale tilbud. Og alle områder har en betydning for sammenhængskraften i vores kommune.

Politikernes ansvar og pligt

Vi må aldrig som politikere løbe fra vores ansvar og prioriteringer. Vi skal stå på mål og skabe transparens i vores prioriteringer.

Vi skal også skabe en sikker budgetstyring, så der gribes ind i tide, hvis enkelte områder i kommunen ikke kan overholde deres budget. Det er sket de sidste to år, og vi er kommet ud af både 2022 og 2023 uden merforbrug.

Jeg vil derfor tage initiativ til at drøfte med kommunens direktion og kommunalbestyrelse, hvordan vi kan skabe en ny model for, at vi på tværs af borgere og politikere kan drøfte prioriteringer.

Det er ikke en let opgave, og har man en idé til, hvordan vi kan udvikle en model til denne svære snak, er man velkommen til at kontakte på mig på tlf. 30 10 10 82 eller kennethg@dragoer.dk

Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester