Vi har modtaget:

250S går fri af besparelser

Det er sjældent, at man som politiker skilter med noget, som ikke sker. Men tillad mig at gøre en undtagelse.

Op til Region Hovedstadens budgetforhandlinger blev der forbestilt et sparekatalog hos Movia. 

Det var ikke med vores gode vilje, men et udtryk for, at vi mister passagerer i busserne. Afgifterne til brændstof er steget. Pengene passer ikke, desværre. Heller ikke i år. Derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at rute 250S ikke oplever forringelser. 

Det er vigtigt for mange unge under uddannelse, at de fortsat kan regne med, at bussen kører som hidtil. Jeg er også fuldt opmærksom på, at 250S er en livsnerve for Dragørs pendlere. 

Som socialdemokrat er et stærkt kollektivt trafiktilbud hjerteblod. Vores region hænger kun sammen, hvis også yderområder dækkes, og folk uden bil kan komme rundt. Det vil vi altid prioritere. 

Jeg har modtaget en del bekymrende henvendelser fra borgere, der har opfordret os til ikke at røre ved de lokale forbindelser. Tak for dem – de gør indtryk. Forhåbentlig er I glade for, at der ikke sker forringelser af vores lokale rute. 

Et enkelt sted i regionen har vi dog måttet skære i frekvensen. Det er på linje 300S mellem Ishøj og Gl. Holte, hvor der kommer til at gå lidt længere tid mellem afgangene. At vi spænder livremmen ind lige her skyldes, at letbanen kommer til at køre akkurat på denne strækning i 2025. Derfor er det planen, at linje 300S skal udfases på det tidspunkt, hvor den eldrevne letbane kører hvert 5. minut. 

Vi undgik besparelserne på de resterende busser og lokaltog ved at bruge af opsparede midler på regionens konto for regional udvikling. Vi udskyder oprensning af jord og skærer i udviklingsmidler. Det sidste er ærgerligt, men en nødvendig prioritering i vanskelige tider.

Med venlig hilsen
Brian Høier
Regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Tårnbykredsen

Vi har modtaget: Mulighed for mere samkørsel

Flemming Blønd fra Sydamagerlisten har indsendt et debatindlæg om samkørsel for pendlere. Læs mere

Vi har modtaget: Skandaløse prisstigninger på kollektiv transport

Anne Grønlund har indsendt et debatindlæg om prisstigningerne i den offentlige transport. Læs mere

Vi har modtaget – svar til Kim Dupont: På dybt vand

Svend Mathiasen har indsendt et debatsvar til Kim Duponts indlæg om problemerne med Hallænderhallen og svømmehallen. Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk