Vi har modtaget:
Aktivitetshuset i spil igen og igen
En kommune har to opgaver: Skal og kan.
Hvem styrer en kommune? Ser man nøgternt på reglerne, så er det kommunalbestyrelsen, som har sidste ord indenfor gældende love og regler. Men det kan jævnligt være forvaltningen, som de facto står for beslutningerne.
Forvaltningen har til opgave at fremlægge hvilke muligheder, der er for en løsning. Forvaltningen er professionelle på det specifikke område og anbefaler oftest den dyreste mulighed. Faglig stolthed – bedst muligt.
Staten har en række krav, som skal imødekommes. Det kan være ældre-, børne- og socialindsatser og så en række andre opgaver.
Men langt hen ad vejen så kan et byråd selv vælge indsatsen på mange områder.
Men når byrådet beder forvaltningen om at komme med et budgetforslag, så ses kun på områder, hvor der ikke er faste regler, og her er Dragørs Aktivitetshus et klart eksempel et område som fjernes.
I 1990 deltog jeg i mit første budgetseminar. Også her fremlagde forvaltningen forslag om økonomiske begrænsninger for aktivitetshuset.
Næsten hvert år derefter var Dragørs Aktivitetshus i spil. Hvergang kunne vi, som ønskede at bevare huset, argumentere for, at det sparede Dragør for en lang række andre udgifter – og huset blev sikret i endnu et år.
I 2002 fik borgmester Asger Larsen (C) vedtaget, at der skulle ske en brugerbetaling på 800 kr. Det endte ikke godt. Huset mistede mere end halvdelen af brugerne, og opkrævningen kostede mere end indtægten. Så det blev heldigvis opgivet.
Hvorfor har vi et byråd?
Lige siden Grundloven blev vedtaget, har man fastholdt byråd bestående af ganske almindelige borgere.
Man skulle tro, at i dag med så mange specialister, så kunne de professionelle bedre styre opgaverne end lægfolk. Men lægfolk skal jo ikke detailstyre plejehjemmet.
Byrådets opgave er at fordele pengene imellem de forskellige områder.
En engageret kommuneingeniør kan sagtens komme med argumenter for, at man bruger 100% af kommunens budget på kloakvæsenet alene.
Byrådet fordeler efter råd fra forvaltningen også til projekter, som ikke er centralt lovkrævet. Men hver gang et byråd vælger en opgave, som ikke er lovbunden, så vil forvaltningen være imod, thi det tager midler fra deres specialområder.
Man kunne godt forvente, at regeringen ved kommuneaftalerne hævede totalbeløbet til komunerne. Pengene kan skaffes. Hvis ellers socialdemokraterne kan overtales, så stoppes f.eks. dansk hjælp til Kina og Indien, som i disse dage lander en satelit på Månen.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti Dragør
