Kort med forslag til bynær skov-områder.
Kort med forslag til bynær skov-områder.
Vi har modtaget:

Bynær skov – vi venter i spænding

Skov- og Naturstyrelsen er på vej med en beslutning

Skov- og Naturstyrelsen ønsker at fremme bynær skov. 

Inden for få dage vil det blive afsløret, hvilke af de i alt 19 forslag til nye områder med bynær skov, som er indsendt til Skov- og Naturstyrelsen, der vil blive valgt. Og spændende er det, om Dragør Kommunes foreslåede områder er blandt de valgte. 

I liste T er vi ovenud spændte, fordi vi i flere år har arbejdet for at få plantet mere bynær skov i Dragør. Første gang i vores høringssvar til forslaget til kommuneplanen. Her havde vi medtaget beplantningsplaner for fem arealer, udarbejdet af liste T’s egen skovrider, som til daglig arbejder med skovrejsning. 

Vores forslag blev desværre ikke realitetsbehandlet i forbindelse med færdiggørelsen af kommuneplanen. Begrundelsen var, at det ville kræve en fornyet høring, og planen var allerede godt forsinket. 

Men nu sker der forhåbentlig snart noget – og det er godt, for vi ved, at bynær skov giver trivsel for borgerne. Den fremmer sundheden og livsglæden for børn og voksne, hvis den er indrettet med fantasi og mangfoldighed. Og den giver levested for mængder af insekter, fugle og andre dyr, hvis beplantningen fokuserer på det.

Liste T kontaktede Skov- og Naturstyrelsen i Kongelunden, hvor vi hørte om statens interesse for at fremme projekter for bynær skov. 

Vi hørte også, at man lægger vægt på borgerinddragelse i forbindelse med skovrejsningsprojekter. Og det er supervigtigt. Det vil bidrage til, at naboerne bliver glade, og at brugerne bliver glade – og så bliver politikerne sikkert også glade!

Umiddelbart inden juleferien var der et møde med Skov- og Naturstyrelsen, hvor et kort over mulige arealer for bynær skov blev vist af Kim Søderlund, der er skovrider for blandt andet Kongelunden. Arealerne på kortet svarer stort set til liste T’s forslag til kommuneplanen.

Nu venter vi spændt på tilbagemeldingen fra Skov- og Naturstyrelsen – og svaret fra Dragør Kommune.

Med venlig hilsen
Kristine Bak, formand for liste T,
Hanne Wanscher, Bent -Larsen, Ebbe Kyrø, Jan Engell, Søren Paludan og Trine -Gotha, liste T’s Grønne Gruppe,
samt Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe, medlemmer af kommunalbestyrelsen for liste T

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?