Vi har modtaget:

Da »oversylten« var i Dragør

I 1978 aflagde Venstres daværende leder Dragør besøg

Da SV-regeringen i 1978 var blevet dannet, kom Henning Christoffersen på besøg i Venstre i Dragør – som et gammelt løfte fra den gamle amagerdreng til lokalforeningen.

Oversylte

»Oversylten« var et øgenavn fra Politikens journalister. I typografien er oversylte et portræt i forbindelse med faste artikler. 

Palle Fogtdal udgav i en periode i 1970 magsinet »NB!« om politik. Efter lange forhandlinger fik man en aftale med Henning Christoffersen om, at han skulle skrive en fast spalte, hvor kravet var et billede over artiklerne. Og det lykkedes. Man nåede dog kun lige et nummer med hans artikel, så lukkede magasinet ned. 

Afgrundens kant

Når vi nu ser på en eventuel SV+M-regering, så var den daværende SV-regering et spørgsmål om at afværge afgrunden, som finansminister Knud Heinesen sagde, vi kiggede lige ned i, inden han valgte at gå af.

Det var simpelthen nødvendigt at sadle om efter årene med Anker Jørgensen, hvor seddelpressen drønede derud ad, og hvor almindelige kreditforeningslån nåede mere end 23% i årlig rente.

Ankers hyttesko

Henning Christoffersen nævnte under besøget, at tunge S-folk under forhandlingerne var imod en SV-regering. Flere gange var de på vej til at rejse sig og forlade bordet.

På et tidspunkt begyndte Anker Jørgensen at samle sine papirer sammen for også at lade SV-tanken falde.

Henning Christoffersen øjnede dog en alternativ sidste løsning. Anker Jørgensen havde en vane med at skubbe sine hyttesko af under bordet ved længere forhandlinger. For at give projektet en sidste chance valgte Henning Christoffersen diskret under bordet at sparke hytteskoene langt væk. Og imens Anker Jørgensen ihærdigt, skjult prøvede at finde skoene, blev drøftelserne noget forlænget, og man fandt alligevel en aftale.

Politiske aftaler kan forløbe på mange måder.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør

Rækken af solsikker. Foto: Susanne Bjerg Andersen.

Solsikkekrigen på Sydstranden

Sommermysterium – skæbnen for en længere række af solsikkerplanter stående langs strand­engene på ­Sydstranden er lidt af en gåde....

Flaget hejses på lodsernes gamle isbåd, Mågen. Arkivfoto: TorbenStender.

Lodsens Dag

Oplev sømandslivet på nært hold med familieaktiviteter og historiefortælling Læs mere

Restaureringsarbejde i fuld gang. Foto: TorbenStender.

Kongelig sejlbåd snart klar

Nu er Dragør Bådeværft snart klar til at aflevere den fornemme dame »Rita IV« tilbage til ejeren, efter en...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk