Vi har modtaget:
Den er helt galt med budgetloven
I Danmark burde vi være stolte af en velreguleret samfundsøkonomisk styring af de offentlige finanser.
Det har fungeret godt gennem mange år, men de seneste år er kommunerne sat under pres. Størstedelen af den offentlige debat om kommunernes økonomi har henover 2022 og 2023 været det stigende pres på velfærdsområdet.
Men der er andre ting, der er meget alvorlige, og som tegner et billede af, at de økonomiske rammevilkår for kommunerne er udfordret. Og at rammevilkårene bør omtænkes.
Skat
Vilkårene for kommunerne er budgetlovens bestemmelse om, at skatten skal holdes i ro. Hvis skatten samlet set stiger i kommunerne, får den kommune, der sætter skatten op en bod – men ud over det får alle andre kommuner også en bod.
I Dragør betyder det, at vi på grund af andre kommuners beslutning om skattestigninger i 2023 og 2024 i de kommende år får en bod på op til 2,5 mio. kr. pr. år – altså blot fordi andre kommuner har sat skatten op. Det er på alle måder helt urimeligt, at vi i Dragør skal skære i vores egen service, blot fordi andre kommuner ikke kan finde ud af at tilpasse deres udgifter til indtægter og i stedet for hæver skatterne – vel vidende, at det går ud over andre kommuner.
Valg af skattegrundlag
Hvert år, når budgettet skal vedtages, skal kommunerne beslutte, om man vælger et statsgaranteret skattegrundlag eller et selvbudgetteret grundlag.
Forskellen mellem de to grundlag er, at ved det statsgaranterede grundlag har Indenrigs- og Sundhedsministeriet meldt ud, hvad skatteindtægten for kommunen vil være i det kommende år, og så er man garanteret at få dette – uanset om det går bedre eller dårligere i dansk økonomi. Ved det selvbudgetterede grundlag kan man som kommune selv vurdere, om man tror, at der er højere befolkningstilvækst end det, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lagt til grund for deres beregninger, som er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Og om man tror, at borgerne vil tjene mere, end det Finansministeriet har forudset. Hvis man tror det – og gætter rigtigt – så vil man som kommune kunne få mere i skatteindtægt. Hvis det viser sig, at forudsætningerne ændrer sig, og der for eksempel kommer lavkonjunktur, færre borgere og lavere indtægtsgrundlag, så mister man penge.
Med andre ord lægger lovgivningen op til, at kommunerne kan vælge en sikker indtægt eller købe en lotteriseddel.
Lotterisedlens betydning
I Dragør har vi valgt det statsgaranterede skattegrundlag.
Det har vi, fordi det aktuelle antal borgere i Dragør er lavere, end den prognose som staten har lagt til grund – og dermed er der færre borgere til at betale skat.
Omvendt ser det ud til, at borgernes indtægter er højere, end det staten lægger til grund.
Som en ekstra finte har staten lagt en regel ind. Den bevirker, at når man er en af de kommuner, der betaler udligning til andre, og som i Dragørs tilfælde går under kategorien overudligningskommune, så vil man kun få lov til at beholde 7% af en eventuel gevinst ved selvbudgettering, hvis beskatningsgrundlaget stiger mere, end gennemsnittet gør.
En overudligningskommune er en kommune, hvor borgerne tjener 125% mere, end gennemsnittet gør.
For Dragørs vedkommende kan vi få en øget skatteindtægt på 2,6 mio. kr., når der bliver korrigeret for befolkningstallet. Men sker der ændringer i skattegrundlaget, for eksempel på grund af konjunkturer, vil vi omvendt miste penge – og meget hurtigt et tocifret millionbeløb.
Straf til Dragør
I år har man helt ekstraordinært set, at det for en meget stor del af landets kommuner kan betale sig at selvbudgettere med sit skattegrundlag. Hele 72% af landets kommuner står til så store gevinster, at man politisk er villige til at købe denne lodseddel.
Det skyldes, at de har flere borgere, end prognosen tilsiger fra ministeriets side, og de ved, at deres skattegrundlag bliver højere.
Men også her har man med de statslige regler udtænkt, hvordan dette skal håndteres. For staten ønsker ikke at give kommunerne flere penge. Og derfor vil den stigning, alle kommuner får, blive modregnet i bloktilskuddet fra staten. Og det betyder, at vi i Dragør i 2027 straffes med en bod, som måske kan løbe op imod 20 mio. kr. Der er altså penge, der tages fra Drag-ør, fordi andre kommuner bliver tildelt flere midler.
Statslig garanti uden garanti
Intentionen med budget-loven er at holde de offentlige finanser i ro og give forudsigelighed til kommunerne.
Men reglerne om, at det er kollektivet mellem kommunerne, der skal straffes, hvis en kommune sætter skatten op, udfordrer i den grad både samarbejde, loyalitet og fællesskab mellem kommunerne.
Tårnby og Frederiksberg Kommuner har sat skatten op med henholdsvis 1% og 1,1%. Og de mener ikke, de kan tilpasse deres forbrug ved at bruge mindre.
For min skyld kan de sætte skatten op alt det, de vil, og det må være et mellemværende mellem politikere og borgerne samt mellem kommunalbestyrelsen og ministeren.
Men bland venligst os andre uden om ... Og hvis ikke staten vil ændre disse regler, så det ikke går ud over andre, så må vi holde fast i ordentligheden i at overholde aftaler og ikke sætte skatten op.
Regeringen fastholder en budgetlov, hvor nogle kommuner med fordel kan vælge en beskatningsmodel, som andre kommuner ikke kan vælge, og som samtidig medfører, at fordi man er en kommune, der i forvejen betaler til andre, så skal vi lige straffes yderligere med at skulle betale endnu mere.
Budgetloven udstikker så urimelige vilkår, at ethvert incitament til fællesskab og solidaritet mellem kommunerne er ophørt.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester
