Vi har modtaget:
En fiskekutter i Dragør blev min redning
Historien er fortalt før, men i disse oktober-dage – 80-året for nazisters og nogle danske landsforræderes jagt på danske jøder – kan den historiske begivenhed sikkert godt tåle at blive gentaget.
Jeg var kun 18 måneder gammel, da jeg oktober 1943 på Dragør Havn sammen med min mor, far og storesøster blev hjulpet om bord på en Dragør-fiskekutter for i hemmelighed at blive sejlet til Sverige og væk fra anden verdenskrigs jødeforfølgelser.
Af frygt for nazi-patruljers kontrol på vandet fik jeg et sovemiddel, og derved var barnegråd elimineret.
Dragør og Tårbæk er i mit liv blevet steder, som jeg holder utroligt meget af. At blive sejlet af en fisker og hans kutter fra Dragør var en livsfarlig gerning af fiskeren. Men andre modige borgere i Dragør hjalp jo også.
Eksemplet er enestående fra datidens Europa, hvor mange landes befolkninger lukkede øjnene, da jødeforfølgelserne satte ind.
Vores lille familie blev sejlet til Linhamn i Sverige. Dog ikke uden problemer. Motoren sagde stop undervejs, men efter mange timer i vandet, lykkedes det at få båden til Sverige.
Mindestenen i Dragør Havn blev opsat efter forslag fra den daværende Dragør-borgmester Asger Larsen. Inskriptionen hylder dem, som »bare« redder en enkelt person for rent faktisk at redde hele menneskeheden. Kun i Albanien og i Bulgarien kom man på højde med den danske befolknings indsats.
Når Tårbæk er blevet et elsket sted for mig, så skyldes det, at droske- og taxavognmand Sven Severin, fra Arresøgade på Nørrebro, midt i spærretiden, kørte min familie til Pension Fønns i Tårbæk. Det skete fra vores lejlighed Guldbergsgade 101.
Vi havde fået advarslen om, at nazisterne var på vej for at hente os. Den nat, vi boede på pensionatet i Tårbæk, kom nazisterne med støvletramp og stor transportbil. Vi blev ikke opdaget, men det gjorde to 95-årige jødiske damer. De blev »transporteret« væk som en sæk kartofler. Bestemmelsesstedet var de uhyggelige kz-dødslejre. Den ene dame døde på den store nazi-kul-damper fra Langelinie, mens den anden dame døde i kz-lejren i Theresienstadt.
Uforståeligt med al den ondskab. Hvad pokker skulle nazisterne og deres stikkere dog med disse to syge, ældre damer?
Tak til de mange danske borgere. Tak til Dragør, fiskekutter, Tårbæk samt vognmand Sven Severin og hans hustru Ragnhild. Tak til de mange, som selv satte livet på spil for at redde danske medborgere.
Det er vigtigt, at historien fortælles videre til kommende generationer. De gode minder står for mig som et livskraftigt lys i en verden fra en ellers så trist tid.
Med venlig hilsen
Finn Rudaizky
