Vi har modtaget:

Fundamentet for vores gode skoler smuldrer

Flere elever i klasserne og usikker økonomi

I sidste uge vedtog et flertal i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget to tiltag, der underminerer mulighederne for at drive gode folkeskoler i Dragør Kommune. Liste T er dybt bekymret over, hvilke konsekvenser de to beslutninger vil få, og vi stemte derfor imod begge forslag.

På udvalgsmødet blev der dels ændret på Skolestyrelsesvedtægten, som indeholder en vigtig bestemmelse: Hvor mange børn, der maksimalt må være i en klasse ved indskrivningen i 0. klasse.

Hidtil har vi politisk sat et maksimum på 24 elever ved indskrivning i de nye klasser – et niveau, vi har haft stort politisk fokus på at overholde i de seneste fem til seks år. Nu har de øvrige medlemmer af udvalget – Venstre, Konservative og Lisbeth Dam Larsen – besluttet, at det skal hæves til 26 elever. 

Der findes ikke ét godt argument for at have flere elever i klasserne. Bortset fra kortsigtet økonomi. Og det er et kortsigtet argument, fordi de børn, der har det svært, har det endnu sværere i større klasser – og det kan koste senere i (skole)livet, både for børnene og for kommunekassen.

Derudover sætter det lærerne i indskolingen under pres. Med ekstra elever i de små klasser bliver det sværere for lærerne at tilgodese alle elevers behov. Endelig er det problematisk, fordi Dragør Kommune er en tilflytningskommune. Vi har gennem flere år oplevet, at nogle 0.-klasser med 24 elever ved indskrivningen får vokseværk i løbet af to til tre år, fordi nye elever flytter til, og de har krav på at blive optaget i deres distriktsskole. De skal være så hjertelig velkomne, men det gør det ekstra vigtigt ikke at hæve klassestørrelserne til 26 fra start.

Alle tre skolebestyrelser har i deres høringssvar frarådet, at vi i Dragør Kommune går fra 24 til 26 elever.

Nordstrandskolens bestyrelse skriver for eksempel: »Det vil gå væsentligt ud over kvaliteten af undervisningen af eleverne og have store konsekvenser for arbejdsmiljøet for personale med flere elever i klasserne.«

Høringssvarene blev ignoreret af flertallet.

Fodring med egen hale

Samme flertal stemte for en ny styringsmodel for skoleområdet. Det lyder nydeligt, men grundlæggende handler det om, at skolevæsnet skal have en samlet økonomi: Vores tre folkeskoler skal dele pengekasse med specialskoleområdet. Det er groft sagt at fodre vores skolevæsen med sin egen hale.

I de senere år er udgifterne til det specialiserede område kun gået en vej: Op! Det ses på landsplan, og det ses også i Dragør Kommune: Flere børn har brug for særlig hjælp. Skal yderligere udgifter til specialområdet løbende findes på vores tre skolers budgetter, bliver det ekstremt svært at drive vores skoler uden konstant økonomisk brandslukning, og det stiller skolerne i urimelige dilemmaer: Skal lille Per have et specialtilbud, eller skal vi bevare vores lejrskole?

Vi mener, at modellen vil udhule det almene skoleområde, og det har ingen interesse i: En forudsigelig og sikker økonomisk ramme er den vigtigste forudsætning for, at vores tre folkeskoler kan levere kvalitet og leve op til kommunens skolepolitik.

Vi har allerede, som beskrevet i sidste uge, set en forsmag på de forbundne kar i 2022, hvor de tre skoler skulle finde besparelser på 3 mio. kr. i sidste halvår.

Begge punkter vil blive behandlet igen på kommunalbestyrelsesmødet den 30. marts.

Vi håber, at A, C, V og Lisbeth Dam Larsen vil genoverveje deres beslutninger. 

Vi synes, det er voldsomme forringelser, der i fremtiden vil få negative konsekvenser for vores børn.

Med venlig hilsen
Annette Nyvang og Ann Harnek, liste T
Medlemmer af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget