Vi har modtaget:

Hjerteskærende

Beslutning om at spare på skolerne har for store konsekvenser

Jeg modtog nyhedsbrevet fra Store Magleby Skole med en vis uro – og mine bange anelser holdt stik: Det var en længere information om konsekvenserne af den store besparelse, som nogle har besluttet skal ske, ikke blot på Store Magleby Skole, men jo for skolevæsenet som sådan i Dragør Kommune. 

Ledelsen på skolen havde tydeligvis gjort sig umage med på sober og utvetydig vis at beskrive konsekvenser og løsningstiltag: Pauser forlænges, eleverne skal sidde længere tid om morgenen uden undervisning, den enkeltstående skoletime nedsættes i tid, og fagundervisningen bliver forringet i forhold til ministeriel forudsætning. Folk afskediges, og samlet set er det en udhuling og udsultning af skolens forudsætninger for at være et tillidsbærende tilbud for dannelse og forberedelse til videre uddannelse.

Jeg vil ikke sige, at jeg er i chok – man skal jo blot orientere sig lidt i verden omkring sig og her se, at besparelser er et ord, der rimer på offentlig service. Men jeg er forarget over, at man ikke skammer sig nok til at afværge disse konsekvenser.

Holder fanen højt

Ikke i min vildeste fantasi forestiller jeg mig, at nogle er stolte af den beslutning. Og hvis beslutningstagerne kigger rundt på hinanden, lidt beskæmmede, og forsikrer sig om, at det kunne jo ikke være anderledes; der skulle jo spares nogle steder, vil mit svar være, at der altid er noget at gøre. 

Jeg ville simpelthen ikke kunne se mig selv i spejlet om morgenen med god samvittighed og tænke, at jeg havde gjort alt muligt.

Jeg tænker på det personale, der nu ikke længere på betryggende vis kan tilbyde børnene de ordentlige rammer, de skal have, jeg tænker på det styrende personale, der skal måle, skære til og formidle de vilkår, der står stærkt forringede tilbage, og som stadig skal holde fanen højt og »tro på det«; at de kan skabe en folkeskole, hvor børn får lyst til at dygtiggøre sig.

Selvfølgelig kan benspænd, også økonomiske, sætte fantasi og kreativitet i gang og »vi finder ud af det«, men ærligt talt – det kan ikke blive ved. Jeg synes, det er flovt, og der må simpelthen sættes en prop i den beredvillighed til at spare på vitale områder. Man kan godt hugge lemmerne af en loyal og trofast soldat, men der er organer, som er afgørende for det videre liv. Kniven er tæt på der.

Skolers værdier

Store Magleby Skole fik for et par år siden et slogan, et værdisæt: Vi er den forandring, vi vil se i verden. Jeg syntes, det lød godt og lovede en skole, der ville bringe velekviperede børn ud i en pluraliseret og fordringsfuld verden. 

I dag ved jeg ikke helt, hvad det skal betyde. Jeg fornemmer, at leder og personale gør alt, hvad de kan for at oppebære et skoletilbud, der kan hænge sammen, men alle gør det med fingrene krydset for at det skal gå godt til trods – og det er jo også det, der er hjerteskærende.

Argumenterne for at spare kender jeg godt, til gengæld kender jeg ikke argumenterne for at finde penge. Det kunne være ved at sætte skatten op eller at hente penge hjem på anden vis – eller ved at gøre indsigelser til de, der har mere magt. 

Noget må der gøres – noget kan der gøres. Den forandring, vi vil se i verden, er den, hvor vi beredes til at gøre det bedre, ikke værre.

Med venlig hilsen
Cecilie Liebermann
Forælder til skolebarn på Store Magleby Skole