Vi har modtaget:

Lad os samarbejde om varmeplanlægningen

Kommunerne er som bekendt netop blevet pålagt at finde ud af, hvor der kan etableres fjernvarme til afløsning af naturgassen. Naturgassen skal udfases, så der skal findes alternativer – enten i form af fjernvarme eller individuelle løsninger såsom varmepumper. 

Det er en stor opgave. Men vi kan ikke sige nej tak. Det er bare om at klø på. Det skal helst ske på en måde, som både er privatøkonomisk klog og samfundsøkonomisk optimal – og samtidig så klimavenlig som muligt.

Inden udgangen af året skal alle borgere i landet vide, om de må klare sig med individuelle løsninger, eller om de kan få fjernvarme.

Hvis man læser læserbreve i Dragør Nyt, kan man se, at mange er bekymrede. Derfor er det på høje tid, at borgerne bliver inddraget i overvejelserne. Det er ikke nødvendigt at vente, til alt er undersøgt, men vigtigt at få sat gang i processen og undersøgelserne så tidligt som muligt. 

Det vil være fint at starte dialogen nu, så borgerne ved, hvad der undersøges, og så borgerne kan bidrage til at finde løsningerne – både vedrørende både de tekniske og de organisatoriske løsninger. 

DK2020

Som den eneste kommune i landet har Dragør ikke taget imod tilbuddet om at opnå faglig bistand fra DK2020, der er et initiativ fra Kommunernes Landsforening (KL), Realdania og Concito om at fremme kommunale klimaplaner, der lever op til Paris-målene. 

Vores kommunalbestyrelse syntes i første omgang, at det var for dyrt, og at vi hellere skulle koncentrere os om varme-planlægningen. 

Det syntes liste T også dengang, men det synes vi ikke længere. Dels er det blevet billigere at tilvejebringe en klimaplan, end vi troede dengang. Dels kan vi bruge løs af de erfaringer, som landets øvrige kommuner har gjort. Vi kan få faglig sparring fra de konsulenter, der er tilknyttet DK2020. Og endelig kan vi starte med varmeplanlægningen, som vi jo netop gerne ville. 

Teoretisk analyse af mulighederne for fjernvarme. Illus: Varmeplan Danmark 2021.
Teoretisk analyse af mulighederne for fjernvarme. Illus: Varmeplan Danmark 2021.

Andre elementer, som for eksempel kystsikring, er vi jo allerede langt med. Og dataindsamlingen om varmeforbrug m.v. skal vi lave i alle tilfælde. Så vores opfordring til kommunalbestyrelsen er hurtigst muligt at takke ja til at deltage i DK2020-initiativet.

Vi har pengene. Der er afsat 300.000 kr. i budgettet for 2022 til varmeplanlægning – og udgiften til DK2020 er i størrelsesordenen små 100.000 kr. til etablering af datagrundlaget og 20.000 kr. om året til fortsat brug og opdatering af databasen. Hertil kommer de medarbejdere, der allerede arbejder med de klimarelaterede områder. Det er faktisk et tilbud, det er svært at sige nej til (frit efter Dyne-Larsen).

Varmepumpe til uheldige

Lodret jordvarme er godt – men ikke billigt. Det koster mindst 200.000 kr. i etablering for et almindeligt parcelhus, og man skal have god plads til anlægsfasen til de store maskiner.

Vandret jordvarme koster kun cirka det halve i anlægsomkostninger, men er mindre effektiv. Og man skal have god plads til den mange meter lange nedgravede varmeslange.

En luft til vand-varmepumpe er endnu billigere i anlæg, men udedelen er ganske voldsom at se på, og den støjer så meget, at løsningen ikke kan bruges i tæt bebyggelse som i Dragør gamle by og rækkehuse.

I alle tre tilfælde kommer et løbende elforbrug til drift af pumpen.

Det er altså løsninger, som må vælges af dem, der ikke kan få fjernvarme – eller ikke ønsker fjernvarme. Der vil jo ikke være tilslutningspligt til fjernvarmen.

Fjernvarme til de fleste

Aalborg Universitet har lavet en teoretisk beregning af, hvor man kan lave fjernvarme i Danmark. Den er lavet, dengang naturgassen kostede en fjerdedel af, hvad den koster i dag. Det er altså en pessimistisk vurdering. Den viser, at langt de fleste byområder i Dragør Kommune egner sig til fjernvarme.

Det kræver selvfølgelig, at der bliver lagt et fjernvarmenet, der er konkurrencedygtigt og miljøvenligt.

Løsninger og muligheder

Udfordringen, med at finde ud af hvor varmen skal komme fra, bliver at finde den bedste forsyningskilde til fjernvarmen.

Vi kan søge at blive tilknyttet CTR, der ejer det nærmeste transmissionsnet for fjernvarme. Her kommer varmen fra blandt andet Amagerforbrændingen – men er det en sikker kilde med mindre affald til forbrænding i fremtiden? Og vi aner intet om prisudviklingen.

Det mest klimavenlige må være at basere os på varme fra varmepumper.

Her er en spændende mulighed at lægge en fleksibel slange på bunden (eller spulet en halv meter ned i bunden) af Øresund. Området mellem Nordre Mole og lufthavnen er ikke beskyttet af Natura 2000 eller andre restriktioner. Her kunne det være en mulighed, hvis vi kommer ud på lidt dybere vand på den anden side af Ravnen.

Vi vil opfordre til, at denne mulighed undersøges.

Det vil ud over tilladelsen til at lægge slanger i Øresund kræve plads til en varmecentral. Den kan måske ligge i erhvervsområdet ved A. P. Møllers Allé. Det vil i hvert fald være en strategisk fin placering i forhold til både Dragør og Store Magleby. Denne placering bør undersøges.

Men der er langt til Søvang. Her kunne vi kigge til Høje Tåstrup Fjernvarme, som er ved at etablere et såkaldt termonet i en landsby, der ligger for langt fra det almindelige fjernvarmenet.

Termonettet skal have sin varme fra grundvandet og betjene alle de huse i landsbyen, der vælger at være med.

Noget tilsvarende kunne være interessant at undersøge for Søvang.

Eget fjernvarmeselskab

Kunne et »Dragør fjernvarme-selskab« være vejen frem? Vi kan prøve at få selskabet HOFOR til at hjælpe os. Det er jo et distributionsselskab for fjernvarme i Københavns og Tårnby Kommuner, som måske gerne vil udstrække sine aktiviteter til Dragør. Det vil i så fald blive på deres præmisser og vilkår for tilslutning.

Vi kunne også tage hånd om os selv, men det kræver fælles organisering. Hvis vi laver vores eget selskab, kan vi arbejde langt friere. Dragør Kommune er selvfølgelig stadig planmyndighed for varmeforsyning.

Hvis vi igen kigger til Høje Tåstrup Fjernvarme, så arbejder man med en model for det nye termonet, hvor forbrugerne får alt leveret. Også varmevekslerne inde i husene.

Husejerne skal altså ikke finansiere store investeringer på forhånd, men betaler over tariffen. Det gør jo overgangen fra den fossile forsyning til den klimavenlige forsyning noget mere overkommelig for den enkelte. Og fjernvarmeselskabet kan finansiere investeringen på favorable vilkår via Kommunekredit.

Borgerne skal altså ikke ud at optage store lån eller bruge af ferieopsparingen, men kan købe en samlet pakke fra fjernvarmeselskabet.

Summa summarum

Lad os komme i gang nu. Det kan kun gå for langsomt. Lad os gøre det i et tillidsfuldt samarbejde blandt alle kommunens partier. Opgaven skal jo løses. Og med Dragør Kommunes cirka 14.500 borgere er det en overkommelig opgave.

Med bistand fra DK2020 vil det helt sikkert være muligt at afgrænse fremtidige fjernvarmeforsynede områder fra individuelt forsynede inden årets udgang – også selv om forsyningskilden ikke er endelig besluttet.

Med venlig hilsen
Peter Læssøe, Annette Nyvang og Ann Harnek, medlemmer af kommunal-bestyrelsen for liste T,
samt 
Hanne Wanscher, Bent Larsen, Ebbe Kyrø, Jan Engell, Kristine Bak, Søren Paludan og Trine Gotha fra liste T’s grønne gruppe 

Vi har modtaget: Dragør er blevet fattigere

Flemming Blønd, kommunalbestyrelsesmedlem for Sydamagerlisten, har indsendt et debatindlæg om den kommunale økonomi. Læs mere

Vi har modtaget: Det lysner

Medlem af ­kommunalbestyrelsen for Sydamagerlisten, Flemming Blønd, har indsendt et debatindlæg om den gamle værftsgrund og kulturhus.

Vi har modtaget: Frivillige møder igen kommunalbestyrelsens mur

Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe har på vegne af liste T indsendt et debatindlæg om kommunalbestyrelsens behandling...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk