Vi har modtaget:

Linje 250S overlever i Dragør

Stigende brændstofpriser og lavere passagertal har udfordret økonomien på den kollektive trafik i regionen. Derfor foreslog Movia flere besparelser på linje 250S. 

En af disse besparelser var en afgang mindre i myldretiden. En anden var en afkortning til Hovedbanegården. Begge dele var noget vrøvl, syntes jeg. 

Hvis man har prøvet at tage 250S – især i myldretiden – så ved man, at man ikke bare lige kan spare en afgang væk. De er jo propfyldte.

Man skulle snarere tænke i flere afgange og ikke færre, for at sørge for alle kommer med bussen. Især, når vi snakker om 250S, som er en livsnerve for alle de gymnasieelever, som skal til Tårnby. 

Jeg er derfor afsindigt glad for, at vi fik ryddet de besparelser af vejen til årets budgetforhandlinger i Region Hovedstaden. 

Det er ikke mindst SF’s fortjeneste, idet vi havde som topprioritet, at vi skulle undgå besparelser på busserne.  Det er en af vores kerneopgaver at sikre, at man kan komme rundt uden sin bil. Også i Dragør.

Med venlig hilsen
Sadek Al-Amood
Regionsrådsmedlem og folketingskandidat for SF

De teknikudfordrede busser, der betjener linje 250S, skal minimum holde til december måned. Ifølge Movia vil der nemlig fra den tid blive indsat nye, elektriske busser på ruten. Arkivfoto: Thomas Mose.

Udfordringer med bus 250S

Movia adresserer passagerbekymringer og annoncerer nye elektriske busser Læs mere

Strandparken igen igen

Fejl og manglende handling præger både busser og boligselskab Læs mere

Busserne der betjener linje 250S er slidte. Arkivfoto: Thomas Mose.

Udfordringer med bus 250S

Skal Dragør borgerne blive ved med at finde sig i urimelige forhold i bus 250S? Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk