Vi har modtaget:

Nej til udeservering ved Beghuset

Helle Barth kommer med en stråmand

Klima-, By og Erhversudvalget har sagt nej til en moderat udeservering langs Beghusets mur.

Som udvalgsformand var Helle Barth lidt salvelsesfuld, da udvalget vedtog at udsætte ansøgningen om udeservering for Beghusets nordlige facade. Her kom Helle Barth med et flot eksempel på en ægte stråmand. En stråmand er et retorisk greb, hvor man skaber et fejlagtigt billede af sin modparts synspunkter, som enhver kan se er umuligt, hvorpå man så argumenterer imod det.

I stedet for at tage stilling til, at caféen som ønsket kan opsætte måske otte småborde tæt langs muren, så omformuleres projektet i udvalget. Forvaltningens ændringsforslag minder lidt om serveringen på Markuspladsen i Venedig med små 300 caféborde foran hver restaurant – og ikke de ydmyge fortorvsborde, som man med glæde oplever i byer som Paris og Rom.

Jeg vil bede om, at udvalget igen ser på ansøgningen og mulighederne. Placeret op langs muren vil bordene næppe genere den massive og hektiske trafik på vejen.

Prøv dog at være lidt imødekommende.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]

Seneste debat

Deltag i den lokale debat

Vi vil gerne høre din mening.

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?