Vi har modtaget:

PFAS fra lufthavnen

»Positive miljønyheder fra Hovedgrøften i Dragør« var mandag den 10. august overskriften på Københavns Lufthavns opslag på deres facebookside. Heri var budskabet, at der igen kan blive slået vandplanter, som så kan lægges op på brinkerne langs hovedgrøften, samt at PFAS-renseanlægget ved hovedgrøften er et af tre anlæg, der renser og filtrerer vand, der kommer fra lufthavnen.

Opslaget slutter af med: »Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.«

Hvor langt er lufthavnen så med at holde sit PFAS indenfor hegnet? 

På tidligere offentliggjort kort ses mange steder punkter med måling af massiv PFAS-forurening.
På tidligere offentliggjort kort ses mange steder punkter med måling af massiv PFAS-forurening.

Ved at søge på arealinfo kan man finde seks steder, hvor lufthavnen leder vand ud i Øresund; to steder via Hovedgrøften (det ene renses for PFAS) og fire steder langs Kystvejen efter Nordstranden og længere nord på. 

Lufthavnens samlede vandudledning for de seks steder er 3.593.164 m3 årligt – altså næsten 3,6 mia. liter vand ud i Øresund om året.

Renseanlægget ved Hovedgrøften renser godt 7% af den PFAS-forurenede vandmængde, der kommer fra lufthavnen. 

Hvor er de to andre PFAS-renseanlæg, lufthavnen nævner, placeret, og hvor stor en del af den samlede vandmængde fra lufthavnen renser de? 

Lufthavnen udleder jo også vand på Tårnby- og Viberup-siden, og som kortet viser, er det heller ikke fra områder, der går fri af PFAS-forureningen. Så findes de to PFAS-rensningsanlæg mon der?

Alt efter hvilken vej strømmen løber i Øresund, så flyttes det udledte vand med den. Man kan godt frygte svaret, men hvor meget af den PFAS, der slipper uden for lufthavnens hegn, bader vi mon i? 

Lufthavnens egne ord: »Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.«

Kunne det ikke være rart om lufthavnen delte fakta, frem for skønmalerier omkring PFAS med os, der bor rundt om lufthavnen? 

Med venlig hilsen
Tommas Brogaard
Miljøbekymret borger i Dragør Kommune

 

Vi har modtaget: Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om udgifterne i forbindelse med oprydning af PFAS-forureningen. Læs mere

Vi har modtaget: Stikker lufthavnen naboerne blår i øjnene?

Tommas Brogaard har indsendt et debatindlæg om lufthavnens udledning af skadelige PFOS-stoffer. Læs mere

Vi har modtaget: Hvad sker der i PFAS-sagen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om lufthavnens ansvar for oprydningen af PFOS-forureningen. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk