Vi har modtaget:
Tak for denne gang til A
Gennem et stykke tid har jeg været utilfreds med egenrådigheden i Socialdemokratiets lokale partiforening.
Vigtige lokalpolitiske spørgsmål bliver ikke debatteret i en demokratisk samtale med medlemmerne, før beslutninger tages.
Hvis en sag er talt grundigt igennem i en demokratisk samtale, vil jeg altid bakke op. Men når man prøver at luske tingene igennem, så går jeg ud med det, jeg finder rigtigt. Det er altid sagen, der er afgørende for mig.
Senest er det kommet til en uenighed om, hvorvidt det almene boligbyggeri Strandparken skulle have tilladelse til at opsætte 12 containere i tre år på et rekreativt område på Hvidtjørnen, med stor betydning for de to grundejerforeninger Lærkeengen og Gårdhusene samt flere andre – på trods af, at Strandparken selv har store græsplæner, der ville kunne have plads til disse containere.
Begge grundejerforeninger ved området gjorde indsigelse. Og sagen faldt i kommunalbestyrelsen. Der var flertal for at afslå Strandparkens anmodning.
Hvis containerne var blevet opstillet, ville et meget trofast medlem af Socialdemokratiet og flere andre få tolv af disse opstillet lige uden for deres gadedøre i tre år med både udflytning og indflytning samt opgravning og kloakering. Området med stor rekreativ betydning ville være tabt for evigt.
Det har ført til en konflikt, og der er ikke plads til i Socialdemokratiet i Dragør, at jeg forsvarer en lille grøn firkant. Og når man ikke kan vinde en sag, kan man jo altid gå efter personen, der udraderes.
Den facon finder jeg ikke værdig. Der burde være plads til rummelighed og forskellighed om enkeltsager af principiel betydning, hvis sagen ikke er blevet behandlet blandt medlemmerne af partiet, hvor der helt åbenlyst er tale om modsatrettede interesser blandt medlemmer. Så må generalforsamlingen og medlemmerne høres. I særlig grad, når beslutningen aldrig kan blive uvildig, når gruppeformanden selv bor i Strandparken i en dejlig lejlighed med havudsigt, omgivet af grønne græsplæner.
En af mine mærkesager ved sidste valg var: »Bevar Dragørs små grønne åndehuller!«
Min mand, søn af Dragørs sidste A-borgmester før kommunesammenlægning, og jeg har omgående meldt os ud af Socialdemokratiet, grundet ledelsen lokalt.
Æret være Alexei Navalnyjs minde.
Med venlig hilsen
Rikke Marianne Karlsson
