Vi har modtaget:

Udeservering ved Beghuset

Vil byrådet godkende en eventuel ansøgning?

Med tidens trend om at nyde en forfriskning under åben himmel, så kunne det måske være en idé i at lade Beghuset få mulighed for at opsætte otte borde opad nordsiden af bygningen på Badstuevælen.

Der er lidt af en Svikmølle i dette forslag. Hvis ejeren tror, at det ikke kan godkendes, så spørger han ikke. Og hvis Dragør Kommune ikke får en ansøgning, så behandles det ikke.

Brydning af dødvandet

Jeg vil bede byrådet om at tage en drøftelse af muligheden for udeservering ved Beghuset. Og med et ja, så kan ejerne – naturligvis hvis de ønsker det – sende en ansøgning.

Med de nye forretningslukninger i byen må vi erkende, at Dragør på godt og ondt har brug for turisme. Og mange turister har efter en lang gåtur rundt i byen behov for at hvile fødderne.

Som sagt har jeg ingen viden om, hvorvidt ejerne af Beghuset måske kunne se en forretningsidé i dette. Men nu må vi se, om byrådet vil se på forslaget.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti

Vi har modtaget: Affaldssektoren og ARC

Borgmester Kenneth Gøtterup forklarer i dette debatindlæg, hvad der er op og ned i problematikken med ARC og planerne...

Vi har modtaget: Må man klage over Vierdiget-broen?

Kenneth Olsen har skrevet et debatindlæg om klagebehandlingen i Kystdirektoratet. Læs mere

Vi har modtaget: DF i Dragør er ændret

Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti – København – Amager – har skrevet et indlæg om partiets nye struktur.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2023 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk