Vi har modtaget:
UNESCO – finale
Dragør Kommunes høringen om »UNESCO Verdensarv« er i fuld gang og beslutningen nærmer sig.
Har man endnu ikke svaret, kan man evt. blive inspireret af nedenstående sammenfatning, hvor »for eller imod« er kogt ned til fire ting:
- Giver prestige og status for kommunen særlig værdi for borgerne?
- Hvad er fordele og ulemper ved stigende turisme?
- Sikrer »Verdensarven« et bedre bevaringsarbejde for Dragør gamle by?
- Økonomi?
Er man medlem af UNESCOs Verdensarv er man med i en eksklusiv klub. Det giver prestige til kommunen og status for projektet deltagere. Og som borger kan man føle sig stolt af byen. Til det kan man indvende, at det er uhåndgribelige og luftige argumenter, der for mange ikke vil gøre den store forskel. Her tæller kommunens serviceniveau og kerneservice mere som målestok for stoltheden.
Der er almindelig enighed om, at »Verdensarv« er brandgod markedsføring, som vil tiltrække flere turister. Om det bliver mange eller rigtig mange er et trosspørgsmål. Turistforeningen og turist-erhvervene vil naturligvis få gavn af flere turister. Cafeer, gavebutikker, museer og ligende nok især fra turister med længerevarende ophold, mens grupper med korte besøg, kun giver en begrænset meromsætning. Går man »all in«, er der kreative forslag om restaurantionsskibe, permanent cirkustelt og vandflyver, der alle skal skaffe turistomsætning til Dragør.
Men mange flere turister vil belaste infrastrukturen. Mere trafik og pres på parkeringspladser, som allerede nu er et stort problem. Kommunens opgave bliver at vedligeholde og stille faciliteter til rådighed. Turister, byvandringer og ligende vil i perioder fylde i bybilledet, og kan være til gene for nogle af de borgere, der bor i og omkring Dragør gamle by. Erfaringer fra andre UNESCO byer er entydige. Stor vækst i antal turister. Visse steder med meget negative konsekvenser for bycentrum og indbyggerne.
Turistforeningen ønsker at udvikle en »bæredygtigheds-strategi« for at kunne styre turiststrømmen. UNESCOs definition på bæredygtighed er: »Tourism that respects both local people and the traveller, cultural heritage and the environment« (turisme der respektere både de lokale og rejsende, kulturarv og miljøet – red.). Det er jo rigtig fint, men vanskeligt at få til at lykkes. Jo flere turister, jo mere umuligt bliver det, at gennemføre bæredygtigheds-strategien. Hvem ringer i forvejen og melder sin ankomst? Og hvilke konkrete værktøjer vil man bruge, hvis man vil have indflydelses på, hvor mange, hvornår og hvorhen? Billetter, timeslots, kvoter?
Bevaringsindsatsen i Dragør bør strammes op, mener mange. Derfor skal Dragør have et »UNESCO Verdensarvsråd«, der sikrer, at niveauet holdes højt. Ikke så mange dispensationer. Men der er allerede gennem mange år udført et forbilledligt bevaringsarbejde ud fra en stram lokalplan. Gå en tur i gamle Dragør og vurder selv resultatet. Drag-ør har bevist, at man selv er opgaven voksen og ikke behøver overvågning. Bevaringsarbejdet sker desuden i forståelse for, at Dragør gamle by ikke er et monument, men en levende by, hvor folk bor og arbejder.
Turisme vil skabe tiltrængt udvikling, og Dragør kan tjene penge på stigende turisme. Indtjening for turisterhvervene ja, men for kommunen er det lidt sværere at få øje på. Dragørs økonomi er ikke god. Der er gennemført mange nedskæringer de sidste år. En ny UNESCO-forvaltningsplan og administration af denne, koster tid og ressourcer i kommunen. Hertil kommer »drift« af Verdensarvsrådet med 24 medlemmer. Og sidst men ikke mindst, vedligeholdelse af turistfaciliteterne.
Dette er ikke forsøg på at være neutral. Det er et parts-indlæg med opfordring til at sig »nej tak«.
Med venlig hilsen
T. Jans
