Vi har modtaget:

Når demokratiet knækker

Kære Rikke Marianne Karlson

Hvor har du dog ret i dit læserbrev i Dragør Nyt (nr. 13 – side 8, red.).

Gennem mit liv har jeg arbejdet meget med mennesker. 

I 60’erne, 70’erne og 80’erne var der stort set ikke grænser for, hvor socialt alt skulle være. Men som så meget andet ændrer tingene sig med tiden.

Jeg var så social, at det lykkedes mig efter flere år at overtale min far til at være mere social, end han var konservativ. Undskyld far!

Jeg må så desværre konstatere, at alt denne ellers så sociale adfærd har overlevet sig selv. 

Tilsyneladende drejer en ret betydelig del af denne adfærd sig udelukkende om, at man bruger andres midler til at forgylde sig selv, og at dem, der stemmer (naturligvis demokratisk) på en, samtidig rager de andres økonomi til sig. I »demokratiets« navn og ånd så ser alting jo så godt og demokratisk ud i den almene opfattelse.

De oplevelser, jeg har haft bag kulliserne, kunne jeg skrive tykke bøger om. Men de historier er jeg heldigvis ikke alene om at opleve, så det vil jeg overlade til andre at fortælle.

Vi har i dag en dygtig konservativ borgmester, der gerne deltager i borgernes samlinger med mere. 

Det skal vi være glade for og sætte stor pris på. 

Det er alt for let at sidde og gemme sig bag et skrivebord og sige »det er mig, der bestemmer«. 

At gå ud blandt borgerne er en meget vigtig adfærd, hvis man skal repræsentere borgernes – eller for den sags skyld beboernes – meninger og holdninger i anden sammenhæng. Det er vores borgmester god til. Tænk på det.

Med venlig hilsen
Preben v. Eggers

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk