Vi har modtaget:

Udvidelse af Københavns Lufthavn

Her op til kommunalvalget får vi kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater mange henvendelser om vores holdninger til forskellige emner. Det er jeg glad for.

Blandt andet har jeg modtaget en henvendelse fra en borgergruppe, som kalder sig »CPH uden udvidelse«. De har stillet os politikere nogle spørgsmål blandt andet omkring støj og forurening, og hvad vi vil gøre ved det, samt vores holdning til udvidelser af lufthavnen. Det har Venstre i Dragør givet en samlet besvarelse på.

Det har sat nogle generelle tanker i gang om lufthavnen. Jeg har arbejdet i Københavns Lufthavn for SAS i 46 år og boet i Dragør i snart 40 år, så støj og forurening fra lufthavnen er mig meget bekendt.

Mine egne oplevelser er, at selvom trafikken er steget markant, er støj og luftforureningen ikke steget tilsvarende, men er mindre, end tilfældet var for flere år siden. Udviklingen af nye flymotorer har betydet en markant reduktion af både støj og forurening, og inden for de næste 10 år vil vi helt sikker se de mindre fly blive udskiftet med fly med elektriske motorer, hvorved støj og forurening igen vil blive reduceret markant.

Københavns Lufthavne har gennem de seneste år været meget beviste om at blive så grøn som mulig. Lufthavnens udstyr og køretøjer skiftes løbende ud til at være elektrisk, hybrid, lav-emissions brændstof eller andre lav-emissionsteknologier, og målet er, at lufthavnen, hvad angår jordtransport, skal være CO2-neutral i 2030.

I august i år skulle Roskilde Airshow, som jeg er formand for, have været afholdt i Roskilde Lufthavn. Desværre blev det aflyst pga. covid-19-restriktioner. Som tema for airshowet havde vi valgt »Fremtidens Luftfart«, i samarbejde med flere firmaer med relationer til luftfarten, heri blandt Københavns Lufthavne. Vi fik et klart indtryk af, at støj og forurening ved lufthavne er noget, som der løbende arbejdes meget på at reducere.

Der er indført restriktioner på flys støjniveau især om natten, samt hvordan fly opereres på jorden for at reducere støjniveauet både for naboer, ansatte og passagerer. For de fleste flyselskaberne er det både økonomisk og omdømmemæssige vigtig at være så miljøbevidste som mulig, så derfor ser man også her en løbende reduktion af støj og forurening.

Ovenstående viser sig også ved, at regeringen og hovedstadsregionen nu overvejer at ændre støjgrænserne omkring lufthavnen, hvilket for Dragør betyder muligheder for at udvide vores erhvervsområde samt på sigt boligområder. Det er jeg og Venstre meget positive overfor.

Som det fremgår af ovenstående, så er jeg ikke så bekymret for udviklingen/udvidelsen af Københavns Lufthavn. Men når det er sagt, skal man selvfølgelig altid være kritisk og følge med i den udvikling, der er, når man har så stor en nabo, som vi har.

Lufthavnen har trods alt en meget stor betydning for både Dragør Kommune og Tårnby Kommune, hvilket jo tydeligt kom til udtryk under coronaepidemien. Det er her, man skal finde den rigtige balance mellem udvikling, miljø, økonomi og arbejdspladser, som begge kommuner er meget afhængige af. Som sagt synes jeg, at den balance er fin på nuværende tidspunkt også med de kommende udvidelser.

Med venlig hilsen
Per Faldborg Olesen
Kommunalbestyrelsesmedlem
Venstre i Dragør 

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk