Når man sætter rumpen i klaskehøjde, risikerer man at få smæk! Sådan er det ikke gået.
Jeg har aldrig fået så mange reaktioner på et læserbrev, som jeg fik på mit læserbrev i Dragør Nyt den 14. august om Enggården. De har alle været positive. De har alle udtrykt glæde over, at jeg havde taget mig sammen til at skrive. Men de har også ofte været fyldt med frustrationer over erfaringer med Enggården.
Nogle siger, at det er ledelsens skyld. Nogle klager over de mange vikarer, og nogle klager over generel personalemangel.
Det sidste er jeg enig i. Der er ikke nok fastansatte, glade, stolte medarbejdere med tid til at udføre et fagligt forsvarligt arbejde med beboerne hver dag uden stress og jag. Som det er i dag, kan man ikke undvære vikarerne. Uden dem ville det være totalt i udu. Og så er det i min optik også for nemt at skyde på ledelsen, der må kæmpe en utaknemmelig kamp for at få enderne til at mødes.
Vi skal ikke rette bager for smed
Vi skal rette fokus det rigtige sted hen. Både personale og ledelse er underlagt rammer, som er politisk fastsat. De kan kun rette ind til højre og prøve at få det bedste ud af en urimelig situation – eller stemme med fødderne. De har ikke mulighed for at ændre rammerne. Og rammerne er åbenlyst ikke gode nok til at tiltrække og fastholde tilstrækkelig mange kvalificerede fastansatte medarbejdere på Enggården.
Kære Dragør-borgere, vi skal rette fokus på de politikere, der har skabt de urimelige rammer, og få dem til at skifte spor. Jeg kommer til at tænke på to citater fra Bill Clintons valgkampagne i 1992, som jeg tror stadig gælder: »It’s the economy, stupid«, fulgt af »Don’t forget health care«. Vi skal få et flertal i Kommunalbestyrelsen til at beslutte, at budgettet for Enggården bliver gentænkt, så der kan ske et reelt løft for vores eneste plejehjem. Det er nu, muligheden er der for at løse udfordringerne på Enggården. Budgetforhandlingerne er i gang lige nu.
Hvis det er svært at skaffe tilstrækkeligt fast personale med de rette kvalifikationer, så må rammerne ændres, så det bliver attraktivt for dygtige SOSU’er og andre at søge arbejde i Dragør. Der skal være tillid til, at rammerne tillader, at de ansatte ikke skal gå på kompromis med deres faglighed eller blive udnyttet så hårdt i det daglige, at de risikerer at gå ned med stress.
Hård økonomisk styring
I Dragør Kommune har borgmesteren haft opmærksomheden i en sådan grad rettet på besparelser og en høj likviditet, at det er gået ud over kommunens kerneopgaver, herunder den basale velfærd. Han kalder det en sund økonomi. Det gør jeg ikke!
Det kan da ikke passe, at det er »sund økonomi«, at 120 millioner kroner regnet efter 365-dages gennemsnittet, altså mere end ti procent af budgettet, skal ligge ubrugt i kommunekassen. Eller at vi flere år i træk ikke udnytter servicerammen, som er aftalt mellem staten og KL. Der står godt nok i budgetaftalen for 2024 og 2025: »… det har været forligsparternes fælles ønske at budgettere med fuld anvendelse af såvel service- som anlægsramme, og samtidig sikre en ansvarlig styring af Dragør Kommunes økonomi, hvor vi tager hånd om de generelle udfordringer, som vi står overfor.« Men realiteten er, at borgmesteren ikke lykkes med at udmønte hverken servicerammen eller anlægsrammen. Til gengæld vokser kassebeholdningen.
Jeg tilskriver det, at borgmesteren har overtalt flertallet til at følge en økonomisk styringsmodel, der reelt sikrer, at vi ikke bruger hele budgettet. Det sker ved, at hvert område skal afholde alle udgifter – også ekstraordinære udgifter, som ikke kunne ses på budgettidspunktet.
I Dragør rammer det velfærdsområderne hårdt (hjemmepleje, plejehjem, skoler, institutioner …). De må gennem sparerunder, hvis der er ekstraordinære udgifter, selv om der samtidig er overskud på andre områder. Det gælder f.eks. beskæftigelse og integration. Det er svært at gennemskue for borgerne, men hokus pokus: Kassebeholdningen vokser. Desværre går det ud over børnene og de ældre.
Selvfølgelig skal der være en stram økonomisk styring. Det er jeg helt enig i. Men så må budgetterne være realistiske. Og ekstraordinære udgifter må dækkes af det samlede budget, altså på tværs af områderne, hvis der er midler til overs andre steder.
Med venlig hilsen
Kristine Bak
Pårørende og formand for liste T