Et melankolsk farvel til sensommeren

Copenhagen Cohen Ensemble satte et passende punktum for den forlængede sommerfølelse ved koncert på Dragør Røgeri søndag.
Copenhagen Cohen Ensemble havde et stort publikum på Dragør Røgeri søndag. Foto: TorbenStender.
Copenhagen Cohen Ensemble havde et stort publikum på Dragør Røgeri søndag. Foto: TorbenStender.

Årets vel nok sidste weekend med det usædvanligt smukke sensommervejr fik en passende afslutning søndag eftermiddag på Dragør Røgeri på havnen i Dragør.

Her stillede »Copenhagen Cohen Ensemble« op med deres hyldest til den canadiske digter og sangskriver Leonard Cohen.

Septembersolen, røgvarerne og den afdøde canadiers sange arbejdede sammen i smuk forening om at lokke folk til – i hvert fald var der fyldt både ved røgeriets borde og rigeligt med stående gæster, da musikerne slog de første toner til »Dance me to the end of love« an ved den gratis koncert.

Herefter gik det slag i slag med udvalgte sange fra Leonard Cohens store produktion hen over den næste halvanden times tid.

Koncerten var ikke bare et passende melankolsk punktum for sommervejret – den var også en slags fødselsdagshyldest til Leonard Cohen, der ville være fyldt 90 år dagen inden.

Fik du læst?