Et hjerteligt farvel til Hanne Berthelsen

Lederen af Dragørs Aktivitetshus gennem 25 år sagde farvel til de frivillige og andre venner af huset ved en reception i den forgangne uge.
Der er kærlige kram til den afgående leder af aktivitetscenteret. Foto: Torben Stender.
Der er kærlige kram til den afgående leder af aktivitetscenteret. Foto: Torben Stender.

Det var både festligt og vemodigt, da Hanne Berthelsen tirsdag den 1. oktober holdt reception på Dragørs Aktivitetshus i Wiedergården.

To modsatrettede følelser til to markante begivenheder samlet i en. Hanne Berthelsen markerede nemlig både sit 25-årsjubilæum som leder af aktivitetshuset – og sin afsked med selvsamme sted, som hun har valgt at gå på pension fra.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det kræver ikke så lidt at have flere hundrede gæster – heldigvis får Hanne Berthelsen hjælp med at fylde glassene. Foto: Torben Stender.
Det kræver ikke så lidt at have flere hundrede gæster – heldigvis får Hanne Berthelsen hjælp med at fylde glassene. Foto: Torben Stender.

Blandt gæsterne var både borgmester Kenneth Gøtterup og flere andre kommunalbestyrelsesmedlemmer – og selvfølgelig mange af de frivillige, der har deres gang i det velbesøgte aktivitetscenter for Dragør Kommunes ældre.

De mange fremmødte lagde ører til taler, ganer til liflige bobler, stemmebånd til latter, snak og fællessang og øjne til tårer på den bevægede dag, der også medførte et bugnende gavebord til den populære og nu forhenværende leder af aktivitetshuset.

Ud over de sædvanlige vingaver, der nok kan kaste et forsonende lys over pensionisttilværelsen, bød gæsternes gavmildhed også på et ikke helt uanseligt beløb i rejsepenge samlet ind blandt aktivitetshusets brugere.

Hovedpersonen siger også et par behjertede ord. Foto: TorbenStender.
Hovedpersonen siger også et par behjertede ord. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?