Hvordan skal vi bruge Aula?
Hver morgen bliver der sendt cirka 10.000 beskeder i minuttet på Aula, der med cirka en million brugere kan betragtes som Danmarks største sociale medie. Men hvordan kommunikerer vi egentlig på Aula? Hvad kræver det af lærere, af forældre og af skolerne, at der ikke sendes for mange, for få, for bløde eller for hårde beskeder?
Det tager Dragør Nyt temperaturen på over de næste uger gennem interviews med netop forældre, lærere og skoler i Dragør, der kommer med deres input og inspiration til, hvordan Aula bedst bruges. I år er det nemlig ti år siden, at Aula kom på tegnebrættet, da regeringen og KL indgik en aftale om en ny brugerportal for den danske folkeskole. Og den landsdækkende »Aula-undersøgelse 2023«, der blev offentliggjort i januar i år, viser, at der generelt er plads til forbedringer:
For mange beskeder
• 39 procent af lærerne mener, at der er for mange beskeder i Aula.
• 46 procent af forældrene mener, at der er for mange beskeder i Aula.
• 7 procent af forældrene mener, at de får for få beskeder på Aula.
• Ingen af lærerne mener, at de får for få beskeder på Aula.
Tonen kan være hård – især forældre imellem
• 78 procent af forældrene oplever aldrig, at lærere og pædagoger bruger en unødig hård og konfliktoptrappende tone. 9 procent svarer nogle gange eller ofte. 13 procent af forældrene oplever ofte eller nogle gange en hård tone i beskeder fra andre forældre.
• 29 procent af lærerne oplever en hård tone i beskeder fra forældre – og 43 procent oplever hård tone i beskeder forældrene imellem.
»Lad os kalde drengen for Malte og læreren for Britta. Hvis jeg så skriver som forælder: Kære Britta. Malte skal til fodbold i dag, og det er lidt nyt med det her tidspunkt. Gider du sørge for, at han får sit fodboldtøj med ovre fra skolen?
Dagen efter: Kære Britta. Malte døjer lidt med ondt i maven for øjeblikket. Gider du holde øje med, hvor hurtigt han spiser sin madpakke?
Onsdag: Kære Britta. Nu har I lige haft flexdag. Malte er utrolig træt, når han kommer hjem fra flexdag. Ved du, hvad det handler om? Og hvordan er det, I arbejder med larm, når I har flexdag og ikke er i klassen?
Torsdag: Kære Britta. Hvornår er det, vi skal på den der tur?
To timer senere: Hej Britta. Undskyld, nu har jeg fundet det i ugebeskeden. Men det kunne måske godt stå lidt mere tydeligt.
Fredag: Kære Britta. Malte kommer ikke i næste uge, for vi skal til Ibiza. Gider du lige skrive tilbage, hvad I skal lave i næste uge, så vi kan forberede lidt, hvis vi når det. Men det er jo ferie.«
Sådan lyder Mia Tangs illustration af det, hun mener kan være problemet med Aula.
Hun og Trine Søe er velmenende, engagerede og ressourcestærke Dragør-borgere og mødre. Mia Tang til to drenge på 13 og 16 år. Og Trine Søe til en datter på ti år. Og ja, så er de også begge kommunalbestyrelsesmedlemmer for Det Konservative Folkeparti. Men i denne sammenhæng er de mest mødre og vil gerne komme med en – kærlig, understreger de – opfordring til alle mødre. Inklusive dem selv.
»Hvis 25 velmenende, glade, engagerede mødre gør det, jeg nævner i mit eksempel, så har Britta godt nok meget, hun skal nå hen over en uge. Det er ikke, fordi de enkelte ting i sig selv er håbløse at spørge om, men det er mængden. Og der er det, vi gerne lige vil have alle til at reflektere lidt over: Hvad er nødvendigt at fortælle læreren? Hvad er lærerens ansvar at gøre, huske og sørge for? Og hvad er mit som forælder?« lyder det fra Mia Tang.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Opret en Facebook-gruppe til det uformelle
Både Mia Tang og Trine Søe fokuserer på mødrene i denne sammenhæng. De understreger, at der selvfølgelig også kan være fædre, der har hovedansvaret for familiens kommunikation på Aula, men:
»Lets face it. Det er i høj grad mødrene, der som projektlederne kommunikerer i alle sammenhænge omkring børnene. Det er bare sådan, det er. Og vi kan godt komme til at fylde for meget. Så det er vigtigt, at vi lige får vendt skråen, så vi ikke henvender os om alt – fra om Malte har glemt sine vanter, eller om han får spist sine rugbrødsmadder i frikvarteret,« siger Trine Søe.
Både hun og Mia Tang opfordrer til, at forældregruppen i en klasse opretter en Facebook-gruppe, hvor de mere uformelt kan skrive frem og tilbage om legeaftaler, fødselsdage, og hvilke sociale regler man gerne vil diskutere for klassen – fra gavestørrelser til gaming og alkoholregler. For den slags kommunikation hører ikke til på Aula, mener de.
»Aula er til faglige beskeder og information om undervisningen. Og når der er noget, der handler om trivsel. En konflikt, der påvirker barnet. Eller noget, der foregår i klassen. Man skal bare heller ikke have en forventning om, at læreren skal kunne løse alle de konflikter, ens barn står overfor. Ligesom opdragelsen af barnet er det også forældrenes ansvar,« siger Trine Søe.
Fokus på fællesskabet
Trine Søe mener, at alle kan blive bedre til at huske at have lidt mere fokus på fællesskabet end på lille Malte – selvom det er forståeligt, at mor synes, at Malte er den sødeste og vigtigste i verden.
Først og fremmest skal man huske, at læreren Britta har 24 andre elever. Nogle, der måske har en diagnose, et særligt behov eller nogle helt andre problemer, der kræver opmærksomhed.
»Men selvfølgelig er det en god idé at informere læreren, hvis farfar lige er død, eller mor og far skal skilles. Det er jo ikke, fordi man slet ikke må skrive noget om det enkelte barn. Særligt ikke, når det er noget, der kan påvirke barnet i skolen, og som det er smart, at læreren ved. Man skal bare sørge for ikke at lægge ansvaret for ens barn over på læreren,« siger Mia Tang.
Hvis ens barn ikke trives i klassen eller måske føler sig isoleret, mener hun også, at man skal dele sine bekymringer med læreren – men ikke forvente, at læreren egenhændigt løser problemet.
»Man skal passe på med at tro, at det er lærerens opgave at fikse det hele. Man skal huske at have med, hvad kan jeg selv gøre, hvad kan jeg selv hjælpe med,« siger Mia Tang.
Savner kontaktbogen
Mia Tang kan godt savne den gamle kontaktbog, som før de digitale platforme var eneste kommunikationsform mellem skole og hjem. Og hvis der var skoleudflugt eller hyttetur, fik man en seddel med hjem med info, som kunne hænges op på køleskabet.
»Det kan godt være svært at finde tilbage til info om udflugter og arrangementer i Aula. Hvilket nyhedsbrev eller ugeskema var det nu lige, det stod i? Alligevel er man nødt til lige at overveje, om det er noget, man skal forstyrre læreren med. Det må man altså selv finde ud af,« siger Mia Tang.
»Ja, da man skulle skrive i kontaktbogen, så tænkte man jo over det, inden man gjorde det. Både hvor mange beskeder og om hvad. Problemet nu er, at det er så nemt at skrive en besked på Aula eller måske en sms. Men det kan betyde, at lærerne føler, at de skal sidde og svare på beskeder fra os døgnet rundt,« supplerer Trine Søe.
Konflikter skal ikke foregå på Aula
Opstår der konflikter mellem forældre, skal de også holdes helt uden for Aula.
»Det er altså ikke lærerens opgave at rede trådene ud mellem to sure mødre. Konflikter har det med at eskalere på skrift, og her må man tage ansvar og mødes og snakke tingene igennem. Aula er ikke stedet,« siger Mia Tang.
Hverken hun eller Trine Søe har selv oplevet den hårde tone på Aula, som »Aula-undersøgelse 2023« ellers pegede på, at der kunne være – særligt forældre imellem.
»Jeg har ikke selv oplevet noget, men jeg har da hørt om det fra andre. Og det er jo lidt den samme problematik, man har på sociale medier. Folk skriver noget, inden de får tænkt sig om. Men den debatkultur er det altså vigtigt, at vi ikke tager med ind på Aula,« siger Trine Søe.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen.
Mia Tang og Trine Søes gode Aula-råd
Til forældrene
Overvej: Har læreren brug for at vide dette? Handler det om faglighed, undervisning og vigtig trivsel?
Overvej: Lægger jeg ansvar over på læreren, som egentlig er mit ansvar som forælder?
Husk: Læreren har mange andre elever at forholde sig til.
Opret en Facebook-gruppe for klassens forældre, hvor I kan diskutere udflugter, sukkerpolitik, alkohol og fødselsdage. Dette skal ikke foregå på Aula.
Ved konflikter mellem forældre: Ring, eller tag den ansigt til ansigt. Ikke på Aula.
Hold en god tone – altid.
Undgå »Svar alle«.
Til lærerne
Forventningsafstem tydeligt og konkret: Hvornår og hvor ofte svarer du på beskeder? Hvad skal man som forælder skrive om, og hvad har du ikke brug for at vide?
Mindre bøvl for Britta
Mia Tang og Trine Søe medgiver, at man som forældre også kan føle sig overvældet af havet af beskeder og notifikationer på Aula. Noget, der mange gange har været fokus på i medierne.
»Jeg kan da også godt få dårlig samvittighed over, om jeg nu har nået at få læst det hele. Og komme i tanke om i frokostpausen: Åh nej, min datter skulle have haft turtasken med i dag. Det havde jeg glemt alt om,« forklarer Trine Søe.
De synes dog begge, at der er sket en stor udvikling i de seneste par år. Så beskederne fra skolen og lærerne er blevet færre og mere målrettede.
»De fleste har efterhånden også lært, at når der kommer en besked fra skolen, så skal man som forælder ikke trykke på ’Svar alle’, for så er det jo først, at informationsmængden kan eksplodere,« siger Mia Tang.
De opfordrer dog til, at man på forældremøderne får forventningsafstemt, hvordan man kommunikerer på Aula.
»Og her må man som lærer gerne være lidt mere firkantet og sige: Jeg svarer ikke på alt lige med det samme. Man kan sætte nogle rammer for, hvad man konkret vil kommunikere om og hvornår. Det handler om at respektere lærerens tid og huske, at al den tid, som læreren skal bruge på at svare på Aula-beskeder, går fra vores unger. Det gavner alle, hvis vi får sikret lidt mindre bøvl for Britta,« konkluderer Trine Søe.
»Jeg savner, at folk tager telefonen og ringer«
Som folkeskolelærer sender Ann Harnek kun beskeder til alle, når hendes information virkelig gælder alle børnene. Ellers foretrækker hun den direkte kommunikation med forældrene – og efterlyser også mere direkte kommunikation forældrene imellem….
