Dragør hører til i dukseklassen, når det handler om etisk korrekte investeringer.
Det viser en undersøgelse, som mediet Danwatch har udført i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Undersøgelsen kortlægger for første gang nogensinde samtlige 98 kommuners og de fem regioners investeringer og har blandt andet kigget på investeringer i lande og virksomheder, der udvinder fossile brændstoffer, krænker menneskerettigheder eller fungerer som eller er i skattely.
Hele 75 ud af 98 kommuner har det, som mediet og gravergruppen betegner som problematiske investeringer. Dragør klarer dog absolut frisag – og slutter sig dermed til gruppen af 23 kommuner, der har orden i etikken.
Ingen investeringspolitik
Dragør Kommune har ifølge opgørelsen investeringer for knap 15 millioner kroner. De er anbragt i realkreditobligationer, der etisk er ukontroversielle og samtidig almindeligvis regnes for et økonomisk sikkert investeringsvalg.
Og netop den økonomiske sikkerhed er årsagen til valget, fortæller Bo Grubbe Jensen, der er centerchef for økonomi og indkøb i Dragør Kommune.
»Dragør har ikke en politisk vedtaget investeringspolitik, men kommunestyrelsesloven siger, at vi har pligt til at behandle borgernes penge ansvarsfuldt. Vi har ikke administrativ prokura til at tage chancer. Langsigtede realkreditobligationer er noget af det mest økonomisk sikre, som man kan forestille sig. De giver et langsigtet, stabilt afkast, og derfor giver det mening for kommunen,« siger han, og tilføjer: »Samtidig skal man huske, at også resten af kassebeholdningen står på konti, der giver afkast.«
Den kommunale investering udgør kun en mindre del af kassebeholdningen. Det skyldes blandt andet hensynet til den daglige drift, fortæller Bo Grubbe Jensen.
»Vi skal tage hensyn til, at den daglige drift fungerer. Det ville for eksempel ikke være tilrådeligt med en sikker investering med højt afkast, hvis den samtidig bandt hovedparten af vores likviditet i mange år. Likviditeten er der jo som udgangspunkt for at betale løn til kommunens ansatte og betale kommunens regninger og dermed blive til gavn for borgerne. Så der er administrative grænser for, hvor meget vi kan investere,« siger centerchefen.
»Omvendt vil jeg sige, at vi også har en forpligtelse inden for de samme rammer. Hvis vi havde alt stående på en konto til nul procent, kunne man spørge til, hvorfor vi ikke gjorde noget for at sikre os en bedre rente. Det er hele tiden en vurdering. I samarbejde med vores bank vurderer vi med jævne mellemrum mulighederne for at investere kommunens likviditet under afvejning af et eventuelt højere afkast i forhold til risiko og hensynet til driften.«
En lille sum
Det ligger ikke fast, at administrationen skal håndtere investeringerne selv. Politikerne har ret til at lave en investeringspolitik, som administrationen så skal byde ind på.
»Politikerne må gerne komme og sige, at vi for eksempel skal satse på grønne investeringer. Så vil vi lave en analyse sammen med vores bank, hvor vi ser på muligt afkast og andre forhold, inden vi laver en politisk neutral sag på, hvad det vil betyde for forrentningen,« siger han.
De knap 15 millioner kroner, som Dragør Kommune har investeret, er ikke meget set på landsplan – til en vis grad, fordi tilsammen har danske kommuner og regioner investeret 66,7 milliarder kroner, viser opgørelsen fra Danwatch og Gravercentret.
