Mindeord:

Birgit Træholt er død

Lions Dragør har mistet et værdsat medlem

På sin 86 års fødselsdag døde Birgit Træholt efter kort tids sygdom.

Birgit blev i 2004 medlem af Lions Dragør, hvor hun har været et stort aktiv, konstant hjælpsom og engageret. Hun har altid deltaget i klubbens aktiviteter og sociale sammenkomster.

Birgit var uddannet sygeplejerske, hvilket afspejlede sig tydeligt i de ting, hun engagerede sig i.

Hun boede i en årrække med familien i Pakistan, hvor hendes mand var ingeniør. Her så hun, hvor anderledes det var i en anden kultur.

Ud over at være medlem af Lions, har Birgit været engageret i Ældre Sagens afdeling i Dragør, hvor hun var formand i en periode. 

Hun stod også for badmintonaktiviteten i Ældre Sagen og spillede selv med indtil sidste år. 

Birgit dyrkede også motion tre gange om ugen i et lokalt fitnesscenter og var i øvrigt meget aktiv i foreningslivet i Dragør. 

Birgit vil blive savnet i Dragør-klubben.

Æret være hendes minde.
Jørgen Ploug
På vegne af
bestyrelsen i Lions Dragør

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk