Vi har modtaget:
Diger i Dragør
Nordstrandsdiget holdt endnu en gang vandet ude trods ekstrem højvande. Vi kunne endda tåle en yderligere stigning på cirka 30 cm.
Det bekræfter mig endnu en gang i, at ingeniørfirmaet COWI’s forslag om at lave et fremskudt dige og nogle kunstige øer på Nord er overkill set med mine øjne. For øvrigt er det et projekt til over 100 millioner kroner, og som derudover er i strid med borgernes ønsker. Jeg kunne også forestille mig, at der kunne opstå en heftig debat efterfølgende vedrørende finansieringen af et sådant projekt.
Watertubes har vist sit værd rundt om i det ganske land og har beskyttet mange grundejere, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i denne teknologi med fundament i det eksisterende dige, som borgerne i sin tid selv bekostede på Nord.
Permanente, skjulte tuber
Nordstrandens nuværende dige er 170 cm højt, og hvis vi skal sikre os mod en 100-års-hændelse, skal diget på Nord øges yderligere, og der skal formentlig laves en stenforstrand, som eliminerer bølgepåvirkningen, så digekronen kan reduceres. Man kunne eventuelt øge digekronen med yderligere 30 cm, hvilket i sig selv vil give tilstrækkelig beskyttelse, kombineret med en forstrand, og man kunne i denne forhøjelse eventuelt indbygge en beton- eller fiberskal, som danner fundament for en permanent liggende watertube. Denne kan fyldes op med havvand, når behovet er der, og kan give en yderligere forhøjelse på cirka 80 cm, hvilket vil give os en yderligere sikring, der overstiger 100-års-kravet.
Dette tiltag kunne eventuelt styres af Beredskabsstyrelsen. Det vil være ganske simpelt. Man trykker på en knap, og så fyldes watertuben med havvand. Når faren er overstået, tømmes vandet tilbage i havet. Når watertuben ikke anvendes, ligger den i sit leje og kan ikke ses.
Dette vil være en smartere og billigere løsning, og vi undgår at køre flere 1.000 m3 materiale ud i havet. Vi sparer miljøet, og så får vi en langt billigere løsning, som samtidig tilfredsstiller borgernes ønsker.
Jeg har for år tilbage set et lignende projekt i Holland, så det kan tilsyneladende lade sig gøre. Måske kan denne løsning også anvendes andre steder i kommunen. Vores svageste punkt er tilsyneladende havnen og den gamle by, og når vi påbegynder digebyggeriet, bør man naturligvis starte der, hvor behovet er størst.
Diger som statsopgaver
Det er for mig uforståeligt, at de mange diger, der skal bygges i Danmark ikke er en statsopgave. Uanset hvor i landet vi bor, har vi alle været med til at skabe disse klimaforandringer, og så bør vi vel også i fællesskab finansiere løsningerne, da de jo beskytter os alle. På den lange bane vil højvandet ramme os alle i dette land, og det kan vel ikke være rimeligt, at de kommuner, der tilfældigvis ligger ud mod vores kystlinje, skal finansier dette alene.
Dragør er en såkaldt rig kommune, hvilket betyder, at vi betaler langt over 100 millioner kroner i udligning til de såkaldte fattige kommuner.
Denne ovennævnte udligning sker for at sikre en ensartet velfærd for os alle og er, set med mine øjne, en ganske fair løsning, men det bør jo gå begge veje, og det ville derfor være rimeligt, hvis de kystnære, rige kommuner kunne få lov at beholde disse penge nogle år med henblik på at lave diger og dermed beskytte vores fælles værdier.
Fremtidens udfordring
Klimaforandringerne er kommet for at blive, og det vil tage mange generationer at få stoppet udviklingen. Men heldigvis arbejder teknologien med os, så mon ikke at der om 100 år findes smartere løsninger? Det er jeg overbevist om, at der vil være – og derfor bør vi efter min mening overlade det til de næste generationer, hvordan de vil løse problemerne fremover. Måske lidt egoistisk – men fornuftigt.
Med venlig hilsen
Søren Hvalsø
Bestyrelsesmedlem
Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag
