Vi har modtaget:

Endnu en UNESCO-afhandling

Fem forfattere fra liste T står bag nye planer

Så har liste T barslet med en ny UNESCO-afhandling, men nu modificeret med planer for en turisme- og parkeringsstrategi.

Liste T har endnu ikke forstået, at et flertal af beboerne i den gamle by ikke er interesserede i mere turisme.

Hvad havde liste T tænkt sig? Bomme ved indkørsel til byen, der skal regulere tilstrømningen?

Hvis man gør reklame for byens herligheder, kommer der mere turisme uagtet teoretiske, konsulentbetalte rapporter. Og vi er heller ikke interesseret i betalingsordninger for parkering nær den gamle by.

Den by, vi har i dag, er skabt og holdt af beboerne i den gamle by. Sådan skal det fortsætte. Ingen indblanding fra overnationale myndigheder.

Hvorfor er liste T så forhippet på en UNESCO-udnævnelse? De skriver selv svaret i deres indlæg:

Fondsmidler der flyder i en lind strøm for at fylde den slunkne kommunekasse. Rundhåndede og gavmilde bevillinger til byen, havnen, parkeringsanlæg, kulturhus osv.

Vi er ikke nogen fattig kommune. Vi har bare nogle politikere, der gældsætter os og lever i håbet om, at gavmilde fonde kan kan redde deres fortsatte plads på taburetten.

Liste T taler om at opdatere lokalplanerne. De skulle hellere læse dem igennem og arbejde ud fra dette grundlag. Det er nemlig gode planer.

Med venlig hilsen
Carsten Olesen
Dr. Dichs Plads 1A

Vi har modtaget: Den borgernære sundhed er vigtig

Erik Skovgaard Nielsen (V), kandidat til KV21 og formand for Venstre i Dragør, har indsendt et debatindlæg om sundhed....

Vi har modtaget: En holdbar kystsikring

Trine Søe (C), kandidat til KV21, har indsendt et debatindlæg om kystsikring. Læs mere

Vi har modtaget: Dragør er ikke til salg

Kim Dupont (V), kommunalbestyrelses­medlem, har indsendt et debatindlæg om Dragør Kommunes selvstændighed. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk