Festlig kunstuge på værftet

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Den første oktoberdag bød på en eftermiddag spækket med kunst og generøsitet i den gamle værftsbygning på Dragør Havn.

Eventen, der elegant blandede fernisering med en velgørenhedsauktion, var slutningen på en lille uge, hvor der havde været afholdt workshop for kunstinteresserede børn og unge.  

Publikum blev inviteret ind i en atmosfære præget af lokalkunst og fællesskab. Væggene var fyldt med kunstværker skabt af både lokale kunstnere og kreative børn og unge, og det store rum emmede med energi og samhørighed.

Da auktionen over af arrangørernes fællesværk skulle afvikles, var det standupkomiker Carsten Eskelund trådte ind på scenen som auktionarius. Med sin skarpe humor og charme fik han sat buddene i gang.

Værket, der inspireret af temaet »Min By« fanger essensen af Dragør, endte med at blive solgt til Dieter O. Müller, ejer af Dragør Havnegalleri. 

Alle indtægter fra auktionen samt overskud fra workshoppen er dedikeret til kirkerne i Dragør – specifikt til jule- og konfirmationshjælp til lokale familier.

Et andet blikfang var »Vandre-værket 2023« – et fælles projekt begået af de unge kunstnere. Idéen med værket er, at det skal vandre gennem byen og hænge på forskellige vægge, mens det fortæller historien om fællesskab i den udtjente værftsbygning, hvor man godt kan have fællesskab og kreativitet, selvom der er sprækker i eksteriøret. 

Fremmødet over weekenden taler sit tydelige sprog om endnu et succesfyldt arrangement i det gamle værft – med over 500 gæster om søndagen og omkring 350 om lørdagen. 

Den store opbakning til lokal kunst og velgørenhed var overvældende for arrangørerne, som gerne herigennem vil sende en varm tak – til Carsten Eskelund, hvis underholdende præstation som auktionarius tilføjede en livlig stemning til eventen – samt til den solide, lokale opbakning, der gjorde hele ugen og den afsluttende weekend til en uforglemmelig begivenhed.

RMP

Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk