Foto: TorbenStender.
Foto: TorbenStender.

Hærværk på Nordre Væl

Toiletterne på Nordre Væl er endnu en gang blevet udsat for hærværk. I løbet af sidste uge er de blevet ramt af graffiti. 

Det er ikke første gang, at faciliteterne på dette sted har været mål for ødelæggelser. Det seneste år har vist en bekymrende tendens, hvor toiletterne gentagne gange er blevet vandaliseret.

Sidste efterår så Dragør Kommune sig nødsaget til at lukke toiletbygningen for en periode. Beslutningen om lukningen blev dengang taget, fordi nye tilfælde af hærværk opstod kort tid efter, at reparationer var foretaget.

Fra redaktionens side skal lyde en opfordring til alle om  at udvise omtanke for såvel andres som fælles værdier. Omkostningerne til at udbedre skaderne efter tåbeligt og nytteløst hærværk har indlysende den konsekvens, at midler, der er anvendt hertil, ikke kan bruges positivt til andre gøremål.  

TM

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk