Mindeord:

Helmuts stemme er forstummet

Helmut Ove Eugen Stark blev født en januarmorgen dagen efter, hans mor var ankommet til Danmark på flugt fra Hitlers meningspoliti.

Han voksede op med en stærk bevidsthed om ret og vrang – og et knivskarpt syn for, at en tryksag skulle stå snorlige – samt at man altid skulle kunne se sig selv i spejlet, sove trygt om natten og aldrig snyde og bedrage andre mennesker, 

Som ung blev Helmut uddannet bogtrykker. Efter at være flyttet til Greve med familien i 1965 i det hus, han selv byggede i Hundigegårds-kvarteret, stiftede han i 1972 sin egen grafiske virksomhed, som han drev frem til sin pensionering. Firmaets hovedopgave var (og er stadig i dag) at fremstille lokalavisen Dragør Nyt.

I mange år blev avisen sat op på Kigkurren på Islands Brygge, men i år 2000 blev virksomheden flyttet til Søndre Tangvej, hvor den stadig har til huse den dag i dag. Gennem sit daglige arbejde med avisen fik Helmut mange relationer til Dragør, såvel med kunder som leverandører – og borgere i byen. Og helt op til i dag, mange år efter hans pensionering, er medarbejderne ofte blevet mødt med hilsner til ham fra besøgende.

Livsindstillingen bygget på ordentlighed tog han med gennem livet, og det var en rettesnor for ham, både i sit faglige virke, hvor han satte en ære i altid at have respekt for kundernes opgaver og altid at svare enhver sit, og i fritiden, som blev brugt flittigt i det danske foreningsliv. Han var medstifter af Greve Roklub, og helt frem til sine sidste år var han aktiv roer, hvilket gennem livet hjalp ham til at overkomme de fysiske udfordringer, polio havde forårsaget i hans barndom.

Hans sande passion var imidlertid sangen – særlig den danske sangskat, men der fandtes ikke det nodeark, han ikke gerne kastede sig kærligt over. Gennem årene har Det Grafiske Kor, Glostrup Sangforening og ikke mindst Facett nydt godt af hans altid præcise og dybe basstemme. Og hans engagement gik langt ud over selve sangen, idet han altid utrætteligt producerede noder, plakater, flyers (og tidligere også medlemsblade i Greve Roklub) – og meget mere. Ikke bare til de kor, han var medlem af – han hjalp således også Dansk Sanger-Forbund med at mangfoldiggøre noder i en lang årrække. 

Sangpassionen delte han med sin hustru, Aase, og sangen førte dem vidt omkring – ikke bare til utallige koncerter rundt om i det danske land, men også på ture med Scandinavian og World Festival Choir, hvor de fik oplevet i selskab med tusindvis af andre sangere eksempelvis at synge med Pavarotti i Venedig, ligesom det bragte dem så langt som til Australien og Singapore.

Helt frem til Helmuts afsked med livet har parret boet i huset i Hundige. Og Helmut opnåede i levende live at blive museumsgenstand, da Greve Museum fik arrangeret en udstiling om nybyggerkulturen. En udstilling, der ud over at rumme film fra Helmuts og andre nybyggeres flittige arbejde også bød på et levendegjort indslag, hvor Helmut langt inde i sin pensionsalder viste museumsgæsterne i praksis, hvordan man murede et hus op.

Helmut var et familiemenneske, der satte stor pris på sine brødre og søster, samt ikke mindst hans svigermor, som han først mistede for seks år siden – hun blev hele 99 år og boede de sidste 10 år på Strandcenteret i Greve. Sammen med Aase fik han tre sønner, som har resulteret i både svigerdøtre, børnebørn og oldebørn.

Helt frem til coronaens ankomst var han aktiv både fysisk og med gøremål for sangkor med mere. Men med coronaens nedlukning af alle de aktiviteter, der var hans liv, blev Helmut de sidste år ramt af demens, som blev hurtigt forværret. En ting var han dog fuldt bevidst om, helt frem til den sidste dag, og det var hans kærlighed til hans elskede hustru.

Helmut, der blev 86 år gammel, bisættes lørdag den 29. juli kl. 10.30 fra Kildebrønde Kirke.

Æret være hans minde
Henrik
På familiens vegne