Male-workshop for børn

I næste uge, nærmere bestemt fra onsdag den 27. til fredag den 29. september fra kl. 14–18, åbnes portene i den gamle værftesbygning på Dragør Havn med et tilbud om male-workshop for børn og unge i alderen fra 6 år og op. 

Arrangørerne af arrangementet oplyser i øvrigt, at der vil være »blød landing« i tidsrummet. Med blød landing menes, at hvis man først kan deltage fra kl. 15, vil det fortsat være muligt at deltage. Desuden er der også frit valg af dage for deltagelse, og man kan vælge at deltage alle dage eller en enkelt.

Det er en kunstnergruppe bestående af Lone Jørgensen, Ulla Gerhardt, Saara Hernesniemi-Lindemann, Henrik Seiersen, Bettina Nada Fellov, Pia Lindinger, Rikke Bruzelius, Ole Herltoft og Ina Wittbold, som står for workshoppen.

Deltagerne i workshoppen med temaet »Min By« vil få mulighed for at skabe sit eget værk – og derudover for at bidrage til et fælles værk. Tanken bag det fælles værk er, at det skal udstilles på offentlige vægge, hvorpå det skal fortælle historien om »Min By« – set fra deltagernes perspektiv.

I øvrigt vil gruppen af kunstnere bag arrangementet igennem hele forløbet selv udstille med nogle af deres egne værker.

Fernisering

Workshoppen afsluttes søndag den 1. oktober med en fælles fernisering, som alle workshopdeltagerne vil have haft lejlighed til at indbyde deres familier og venner til.

Deltagergebyr – tilmelding påkrævet. Se informationer herom i annoncen på forsiden.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk