Vi har modtaget:

Parkeringsproblemer

Der er to steder i Dragør, jeg oplever parkeringsproblemer, nemlig på Vestgrønningen og på Engvej.

Det voksende antal biler gør, at der nu parkeres rigtig mange biler på begge sider af selve Vestgrønningen. Det medfører meget dårligt udsyn, når man skal køre ud fra de små sideveje og fra skråparkeringen langs den ene side af vejen. Når jeg skal ud fra skråparkeringen, vælger jeg at køre hen til lyskrydset. Når jeg skal ud fra for eksempel Kastanje Alle bruger jeg brandvejen ved Dragør Skole – selv om det er uheldigt.

Jeg vil foreslå nogle tiltag: Fartnedsættelse til 30 km i timen, at der laves bump ved Drag-ør Skole, ved fodgængerovergangen, der leder ned til stranden, samt midt på strækningen, at sløjfe kantstensparkeringen og at lave cykelsti.Ellers frygter jeg en ulykke, hvor en bil bliver ramt i siden af en bil, der kører på Vestgrønningen.

Problemet på Engvej er et andet. Der mangler p-pladser, når folk kommer hjem fra arbejde, og vejen er smal. Da nogle af de parkerede biler er lastbiler og også en hestetrailer forværres problemet. Det er vanskeligt for to biler at passere hinanden, og der er også mange cykler ofte med lad.

Løsningen her kunne være at lave tre-timers-parkering, men det vil nok kun flytte problemet.

Man kunne også inddrage nogle af de mange store græsplæner ved Strandparken.

Jeg mener i begge tilfælde, at det er nødvendigt at gøre noget, inden der sker en ulykke.

Med venlig hilsen
Kirsten Palsmar
Engvej 54

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk