Passion for mad, vin og mennesker

Mange medlemmer møder op for at høre foreningsformandens fortælling. Foto: TorbenStender.
Mange medlemmer møder op for at høre foreningsformandens fortælling. Foto: TorbenStender.

Borgerforeningsformand Jørn Steen Larsen.
Borgerforeningsformand Jørn Steen Larsen.

Dragør Borgerforenings sal var mandag den 25. september fuld af glade og forventningsfulde medlemmer. Aftens foredragsholder var nemlig ingen ringere end foreningens formand, Jørn Steen Larsen, der også tidligere har været fuglekonge i borgerforeningen.

Igennem sine mange år i restaurationsbranchen har Jørn Steen Larsen oplevet utroligt mange spændende episoder og haft kontakt til lige så mange forskellige, kendte mennesker – både fra ind og udland. Med sin vante lune og varme fortalte han denne aften levende om nogle af de sjoveste oplevelser. 

Der var således plads til både grin og smil fra de mange tilhørere, som var mødt op til arrangementet. 

Klar med fugleskydning

Dragør Borgerforening er på lørdag, den 7. oktober, klar med et af årets højdepunkter – nemlig den årlige fugleskydning.

Foreningens 115. skydning starter kl. 12.45 ved Dragør Sejlklub, hvorfra fuglemajestæt Tore Neidel afhentes i hestevogn. Sammen med bestyrelsen, der også denne gang har sørget for musik, går turen rundt i byen for siden at slutte ved borgerforeningens lokaler på Strandgade.

Selve skydning begynder kl. 14, og den forventes at tage omkring to timer.

Efter skydningen vil der være middag, prisuddeling og underholdning for deltagerne.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk