Stavene, der stammer fra midten af 1940’erne, udleveres – også til byens borgmester. Foto: TorbenStender.
Stavene, der stammer fra midten af 1940’erne, udleveres – også til byens borgmester. Foto: TorbenStender.
Fem flotte fyre – efter 50 år med stavgymnastik. De fire herrer i hvidt har været med helt fra begyndelsen – som i 1973 tog sin start hjemme hos Flemming Brylle (i den røde jakke), der lagde villa og grund til på Nordstranden. Foto: TorbenStender.

Man kommer godt ud i kroppens kroge. Foto: TorbenStender.
Man kommer godt ud i kroppens kroge. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup har også luft til en tale. Foto: TorbenStender.
Borgmester Kenneth Gøtterup har også luft til en tale. Foto: TorbenStender.

Stavgymnastisk fejring

Dragør Stavgymnasternes 50-års-fødselsdag blev i lørdags, den 13. maj, fejret i fuld sol og højt humør.

Knap et halvt hundrede gymnaster og gæster var mødt op foran Hollænderhallen, hvor alle – også gæster – deltog i kaptajn Jespersens program, kyndigt instrueret af for-gymnast Ole Sørensen.

Blandt gæsterne var en af foreningens initiativtagere, Flemming Brylle, repræsentanter fra DGI og Kaptajn I. P. Jespersens Sundhedsstævne samt borgmester Kenneth Gøtterup, som efter at have tørret sveden af panden holdt tale med overrækkelse af en meget værdsat gave fra kommunen.

Morgenseancen sluttede med champagne og kransekage. Resten af dagens fejring foregik lidt mere »indenfor murene«, hvor aktive medlemmer med ledsagere nød hinandens selskab til frokost og fødselsdagskage.

Flittig kommune

DGI-repræsentanten fortalte i øvrigt, at Dragør Kommune er den kommune i hovedstadsområdet med flest foreningsmedlemmer – knap 54% af kommunens borgere.

Skulle man have mod til at prøve kræfter med stavgymnastikken og opleve det sociale sammenhold, så kan man onsdage kl. 17–18 møde op ved Hollænderhallen, hvor der sommeren over vil være et hold, der træner. Alle er her meget velkomne til at komme forbi og prøve kræfter med stavene og træningen.

Se også Dragør Nyt nr. 19 side 3  eller læs artiklen om foreningen

Det ser flot ud, når der gives gas under for-gymnastens befalinger. Foto: TorbenStender.
Det ser flot ud, når der gives gas under for-gymnastens befalinger. Foto: TorbenStender.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk