Vi har modtaget:

UNESCO og bæredygtighed

En såkaldt forvaltningsplan for Dragør gamle by og havn er en forudsætning for, at UNESCO overhovedet vil udpege Dragør som verdensarv. 

Forvaltningsplanen, som UNESCO forudsætter, bygger grundlæggende på ønsket om bæredygtighed: Genbrug af eksisterende strukturer, der mindsker ressourceforbrug, inddragelse af borgerne i bevaringsprocessen samt turisme, der afpasses og tager hensyn til byens befolkning og miljø.

Ressourcebevidst genbrug

Forvaltningsplanen har som overordnet mål at udnytte eksisterende ressourcer ved nænsom renovering af de gamle huse, ved at bruge eksisterende bygninger i stedet for f.eks. at bygge et nyt og dyrt besøgscenter, som flere verdensarvssteder har etableret, samt ved at undgå nye trafik- og parkeringsanlæg m.m. 

Bevaring er miljømæssigt rigtigt, fordi eksisterende ressourcer og værdier derved ikke går tabt. 

I Dragørs gamle bydel bør der således ikke ske nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Det kan sikres gennem forståelse og engagement hos den lokale befolkning.

Den gamle by

Det er et princip for forvaltningsplanen i Dragør, at den gamle bys historiske bygninger også i fremtiden genbruges til beboelse. 

Prisen for at bevare byen levende er imidlertid, at man løbende må acceptere mindre bygningsændringer, forudsat den traditionelle byggeskik følges som fastlagt i den bevarende lokalplan. Det drejer sig om f.eks. påbygning af kviste eller ændret indvendig indretning for at kunne leve et moderne liv. 

Bygningernes genbrug og bevaring i god stand kan i Dragør fortsat sikres ved, at de private husejere viser omsorg og vedligeholder det enkelte hus og samtidig føler ansvar for byens miljø som helhed. 

Kommunens bevarende kommune- og lokalplanlægning er udtryk for bevidsthed om at passe på værdifulde ressourcer.

Den gamle havn

Det er et princip for forvaltningsplanen at genbruge den gamle molestruktur og havnens historiske bygninger. 

Den gamle havn skal bevares til overvejende havnerelaterede formål – også når der sker nybyggeri. 

Nybyggeriet skal tage hensyn til den nuværende bebyggelses- og landskabskarakter, byens profil og udkig over Øresund fra baglandet, således som der står i formålet for lokalplanen for havneområdet. 

Dragør Kommune er i gang med en omfattende planlægning for beskyttelse af kommunens 13 km lange kyststrækning, herunder byens centrale del. Kystbeskyttelsen har afgørende betydning for hele den gamle by og havns eksistens. Denne planlægning kan føre til en vis omlægning eller forlængelse af moler, som dog ikke væsentligt vil ændre den gamle havns struktur af moler og bassiner. 

Bred lokal borgerinddragelse

UNESCO lægger stor vægt på, at en udpegning som verdensarv har opbakning fra den lokale befolkning. 

Forvaltningsplanen i Dragør forudsætter som princip, at borgerne – herunder de direkte berørte beboere inden for den gamle bydel – inddrages i processen omkring mulig udpegning af Dragør som verdensarv og omkring fremtidige større ændringer, der afviger fra de kriterier, byen er udpeget efter.

Beboerne i den gamle by har deres egen beboerforening, som løbende følger og søger at påvirke udviklingen i bydelen. Foreningen deltager i den offentlige debat, informerer og udarbejder vejledende materiale til husejerne om bevaring. 

Der er generelt stor interesse for bevaringsarbejdet i både bydelen og hele kommunen, og en række foreninger med interesse for historie og bevaring samt de lokale museer støtter op om bevaringsopgaven. 

Det tilstræbes som princip i forvaltningsplanen at give løbende information om UNESCO--projektet i den lokale presse og på anden måde for at opnå forståelse for bevaringsværdierne hos borgerne.

Bæredygtig turisme

UNESCO selv er i de senere år blevet særlig opmærksom på, at en UNESCO-status kan have negative konsekvenser, og har derfor udarbejdet en vejledning i »bæredygtig turisme« (UNESCO World Heritage, Sustainable Tourism Toolkit). Det er et princip for en kommende forvaltningsplan i Dragør at tage udgangspunkt i en kommunal strategi for bæredygtig turisme, dvs. en turisme, som gavner både bevaring, beboere, virksomheder og turister. 

Forvaltningsplanen skal overbevise UNESCO om, at kommunen evner at tackle turisme-udfordringen, og være en rettesnor for kommunen selv. 

Dragør gamle by og havn udgør et begrænset, mindre område, og bebyggelsen har en beskeden skala. Samtidig må man forvente, at størstedelen af de besøgende formentlig kommer i egen bil. Begge dele betyder, at byen er sårbar over for meget store mængder af turister. Målet for Dragør er således ikke at tiltrække flest mulige turister – således som de øvrige danske verdensarvslokaliteter ønsker. Målet for Dragør er en styret turisme, der svarer til byens kapacitet. I givet fald må turist- og trafikmængden reguleres ved hjælp af konkrete foranstaltninger – f.eks. skiltning, trafikomlægning, afgift for turistbusser, parkeringslicens til beboere m.m.

Dragør er umiddelbart på forkant med hensyn til genbrug af bygninger og infrastruktur i relation til turisme. 

På havnen findes allerede to museer og et muligt besøgscenter (Havnepakhuset), som kan modtage og betjene turister i eksisterende historiske bygninger. Serviceringen af turister kan fortsætte som hidtil i kraft af et stort antal engagerede borgere, som arbejder frivilligt og er forankret i lokalsamfundet. De lokale borgere kender byen, havnen, de lokale forhold og kan oplyse turisterne om hensynsfuld adfærd over for de private beboere i det tætte bymiljø. 

Med hensyn til parkering for turister findes allerede to større p-pladser uden for selve verdensarvsområdet om sommeren – dels yderst ved den tidligere færgehavn og dels ved Dragør Fort (bådopbevaringplads).

Efterskrift – reflektion

Dragør skal ikke have masseturisme, og Dragør er ikke Venedig. Desværre kan ingen troværdigt forudsige omfanget af fremtidig turisme i Dragør på grund af eventuel UNESCO-status. 

Man har sammenlignet med Christiansfeld, der ligesom Dragør er et helhedspræget kulturmiljø og ikke et enkeltstående monument. I Christiansfeld er turismen steget markant procentvis, efter byen fik UNESCO-status – men fra et meget lavt niveau. Nu fem år efter udpegningen tilkendegives det fra lokal kilde, at der overordnet er tilfredshed blandt beboerne – mange er faktisk stolte over at bo i en by, der er udpeget til verdensarv – det har bidraget positivt til stedets økonomi og lokale liv. 

Den procentvise stigning i turister er ikke nødvendigvis et problem. Det afgørende er, om den absolutte mængde turister bliver for stor for en by. Selvfølgelig kan Drag-ør klare et vist antal flere besøgende end nu, når et mindre bysamfund som Christiansfeld kan! 

Drag-ør har lige siden 1900-tallet lært at leve med og af turister. Samtidig må man huske på, at en UNESCO-status vil motivere kraftigt til en ekstra målrettet bevaringsindsats samt til aktivt at træffe foranstaltninger for at styre turismen.

Til forskel fra Christiansfeld by (ca. 3.000 indbyggere i 2020) er Drag-ør som by større (ca. 12.300 indbyggere i 2020). Dragør er også del af en stor og rig naturpark med strand-enge, kyst, strand og vand. Kommunen rummer altså flere attraktioner end blot den gamle by og havn. 

Og storbyen København, som Dragør er en del af, rummer endnu flere spændende tilbud, der tiltrækker turister, end Dragør. 

Men forudsætningen for et positivt forløb for Dragør er selvfølgelig, at vi sammen, kommune og borgere, tror på os selv og påtager os at styre udviklingen. Det er en både udfordrende og perspektivrig opgave, som forvaltningsplanen er med til at løfte. 

Christiansfeld var i årene, inden byen blev udpeget af UNESCO, præget af forfald. Da byen kom på den foreløbige tentativliste skete der omfattende bygningsrenoveringer med støtte fra private fonde (250 mio. kr.). Endvidere blev der etableret et egentligt besøgscenter, finansieret af Kolding Kommune. Ingen af disse investeringer er nødvendige i Dragør. Her er investeringerne stort set allerede foretaget.

Med venlig hilsen
Jan Engell
Magstræde 4
Frivillig i sekretariatet for Dragør Verdensarvsråd