Vi har modtaget:

Urimelig beskyldning #2

I Dragør Nyt 24. marts fortsætter Niels-Knud Liebgott (læs Niels-Knud Liebgotts indlæg her) med at nedgøre os modstandere af UNESCO-projektet. Nu er vi uvidende bønder – eller fiskere – der ligger under for Janteloven.

Det er da helt skørt – Dragør, som har så mange initiativrige og entreprenante borgere – både blandt tilflyttere og i de gamle slægter. Sjovt at vi skal høre på sådan en beskyldning.

I et tidligere indlæg i Dragør Nyt skrev du, Niels-Knud Liebgott, om UNESCO-modstanden: »Denne mulighed må ikke forpurres af facebook-pression eller mere eller mindre tydelige forsøg på at fremme personlige økonomiske interesser.« (Læs Niels-Knud Liebgotts indlæg her).

Det bad jeg dig uddybe eller sætte navn på – men uden at få et svar. Det giver lidt et indtryk af, at UNESCO-gruppen – som en selvudnævnt kulturelite – ved alting bedst. Vi andre, folket, er dumme eller har skumle interesser.

Hvorfor er det, I ikke bare kan acceptere, at vi har nogle andre idéer til, hvordan vi bedst bevarer og udvikler vores lille by.

Dine læserbreve overbeviser mig kun om, at det var godt, vi sagde stop.

Med venlig hilsen
Jan Borg
Magstræde 2

Vi har modtaget: Frivillige møder igen kommunalbestyrelsens mur

Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe har på vegne af liste T indsendt et debatindlæg om kommunalbestyrelsens behandling...

Vi har modtaget: Er Dragør ved at miste sin perle?

Claus Ehlers har indsendt et indlæg til UNESCO-debatten. Læs mere

Vi har modtaget – svar til Niels-Knud Liebgott: UNESCO-stop

Theis Jans har skrevet et debatsvar om UNESCO til Niels-Knud Liebgott. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk