Vi har modtaget:
Mens vi venter
Nu er borgerhøringen om synspunkter for og imod en udnævnelse af Dragør til verdensarv afsluttet. Og man må formode, at alle, der har synspunkter om denne sag, har givet deres mening til kende. Nu kan vi så bare vente og se, om der er kommet gode input til kommunen, som skal indarbejdes i materialet, inden det endelig fremsendes til Kulturministeriet.
Selv efter høringen kommer der imidlertid nye indlæg i Dragør Nyt og på sociale medier. Nogle af disse indlæg gentager allerede fremsatte synspunkter – og desværre også misforståelser – men det er jo meget forståeligt, hvis formålet er at påvirke de kommunale beslutningstagere, inden de skal træffe de afgørende beslutninger.
Heldigvis er der også morsomme og oplivende indlæg, som for eksempel Ole Storgaards læserbrev i Dragør Nyt den 17. marts (læs Ole Storgaards indlæg her, red.), hvor han citerer Hudis udtalelser om, hvor skønt det er, at tunnelen under startbanen på Englandsvej var lukket under en snestorm for mange år siden. Så kunne Dragør endelig være i fred uden indblanding fra andre nordfrakommende. Og byen kunne jo rigeligt klare sig ved fiskeri, gåsehold og dyrkning af grøntsager i Store Magleby.
Så vidt vil modstanderne af en mulig forøget turisme i Dragør nok ikke gå, men som bekendt skal man høre efter, hvad børn og fulde folk siger – i dette tilfælde Hudis fordrukne sludder på værtshuset »Sutten«. Og mange debatindlæg har jo konkluderet, at Dragør skal være for Dragørs egne borgere, og at vi har nok i os selv.
Nu er størstedelen af Dragørs indbyggere tilflyttere fra det nærliggende storbymiljø, og man kan derfor undre sig over, at janteloven, som har sin oprindelse i bondekulturen – i Dragørs tilfælde måske fiskerkulturen – stadig har så godt et greb i så mange.
Nu er modstanden mod UNESCO selvfølgelig ikke kun baseret på frygten for en voldsomt stigende turisme. Det handler også om selvbestemmelse og kroner og øre.
Skal vi nu ikke en gang for alle slå fast, at UNESCO alene står for udnævnelsen af Dragør som umistelig kulturarv, på den ene betingelse, at vi fortsat bevarer byen, som den er på udnævnelsestidspunktet uden fremtidige, skæmmende byggerier og indgreb. Herefter blander FN-organisationen sig ikke yderligere i Dragørs forhold.
Hvad pengene til kystsikring, parkeringspladser, skiltning, trafikregulering og infrastruktur angår ligger sagen alene i Dragør Kommunalbestyrelses hænder. Det er opgaver, som man uafhængigt af en mulig UNESCO-status allerede har taget hul på at løse over kommunens løbende budgetter. I fremtiden gerne med fondsmæssig støtte udefra.
Alle disse spørgsmål og den turismestrategi, som er under udarbejdelse, er der gjort glimrende rede for i kommunens video, som blev vist i forbindelse med den nyligt afholdt høring.
Endelig er situationen også den, at alle problemerne ikke skal løses på én gang.
Hvis UNESCO accepterer den fremsendte ansøgning, vil der formodentlig gå mindst tre år eller mere, inden vi i Dragør – i troen på, at vi er noget – kan løfte armene i glæde over at have modtaget dette værdighedsstempel som påskønnelse af borgernes varetagelse gennem generationer af vores dejlige by.
Med venlig hilsen
Niels-Knud Liebgott
Nordre Tangvej
