Vi har modtaget:
En særlig Dragørkunstart
»Tilbygninger og ændringer i den gamle by skal gøre byen til et mere moderne sted at bo.« Det hører jeg ind i mellem som argument for at bygge om.
Men den bevaringsværdige Dragør gamle by er i forvejen et moderne sted at bo.
Vi har altid forstået at indpasse det nye i det gamle, uden at vores bys historie går tabt. Det er bevaring på dragørsk og er en helt særlig Dragør-kunstart.
Alt for mange andre steder i Danmark har det nye udvisket historien. Havde Dragør ikke mestret denne særlige kunstart, havde vores by lignet en hvilken som helst forstad til København.
Sammenligning med Tårbæk
En sammenligning med f.eks. Tårbæk er interessant. Tårbæk er som Dragør gamle by en hyggelig og levende by. Men hvor Tårbæk tidligere var et historisk fiskerleje, fornemmer man i dag ikke rigtig sammenhængen med lejets oprindelse. Tårbæk er »bare« hyggelig. Dragør gamle by er derimod både hyggelig og en historisk by.
Hvis Dragør var som Tårbæk, så var man meget lempelig overfor tilbygninger og ændringer, f.eks. i forbindelse med at bygge en tagterrasse på sit hus og en udvendig trappe op til denne – eller i forbindelse med at udvide sit hus ved at sammenbygge det med et udhus.
Sådanne bygningsændringer kan måske umiddelbart tilfredsstille beboernes individuelle ønsker. Men de er altså samtidig med til udviske byens historiske træk.
Dragørs byggeskik
Efter lokalplanen for Dragør gamle by skal ændringer ske i overensstemmelse med den lokale byggeskik – og hertil hører altså hverken tagterrasser, udvendige trapper eller andre ikke hjemmehørende bygningsændringer.
Men vi bevarer ikke bare fordi, at det står i en lokalplan. Dragørs borgere har gennem næsten 100 år aktivt arbejdet for at bevare byens særlige byggestil og historie.
Lægen Poul Dich kom til byen i slutningen af 1920’erne. Han fik etableret et bevaringsnævn og gennemført en bevarende byplanlægning.
Senere fortsatte Dragør Kommunes planchef Povl Abrahamsen arbejdet og fik i 1980 udformet den nuværende bevarende lokalplan, der netop beskriver den lokale byggeskik.
Havde vi ikke haft dette folkelige engagement med de to pionerer, så havde vi haft et helt andet ombygget Dragør end i dag.
Ikke et museum
Det betyder ikke, at den gamle by er eller skal blive et frilandsmuseum, og beboerne skal ikke være kustoder.
Den gamle bys beboere har altid lagt en ære i – og ligefrem gjort det til en sport – at praktisere denne særlige Dragør--kunstart. Og man knokler med kalkning og maling med linolie, samtidig med at husene er fyldt med it, opvaskemaskiner og andet bo-udstyr fra vores tid.
Her er alt det nye, man har brug for. Men det måske allermest moderne er, at bebyggelsen udgør et tæt netværk, hvor man kommer hinanden ved, og børn kan færdes frit og sikkert i gader og stræder. Hvis det ikke var for de høje huspriser, ville endnu flere unge vælge at bo i den gamle by.
Ordet bevare kan lyde både langhåret og gammeldags. Men det er hverken langhåret eller gammeldags at tale om det i forbindelse med Dragør gamle by.
En levende kultur
Men selvfølgelig ser ikke alt ud som i 1700- og 1800-tallet. Bevaringen har aldrig stået i vejen for, at byen skulle være en levende by, og at husene kunne bebos. Så også Povl Abrahamsen måtte gøre undtagelser fra det oprindelige Dragør.
Under sejlskibstiden blev husenes loftetager brugt til opbevaring af grej. Det er der ikke brug for i dag, og stort set alle lofter udnyttes nu til beboelse. I lokalplanen er derfor angivet nogle kvisttyper, som nok også fandtes oprindeligt men ikke i et så stort antal, som vi kender det i dag. Og lokalplanen sikrede samtidig, at de »nye kviste« falder harmonisk ind i Dragør-byggeskikken.
Jeg vil påstå, at samtlige huse i Dragør fuldt ud lever op til at være attraktive og moderne. Ejendomsmæglerne har heller ikke problemer med at sælge husene – hverken de store eller de små. Vi behøver derfor ikke falde for argumentet om, at en bygningsændring vil gøre huset mere moderne at bo i.
Trivslen i Dragør gamle by er i hvert fald ligeså høj som i Tårbæk; det har beboernes engagement og lokalplanens regler været med til at sikre.
Vi har Dragør til låns
Den gamle by har stået her i mere end 250 år og skal stadig være en attraktiv kulturarv de næste 250 år. Vi har Dragør til låns.
I arbejdet for at få den gamle by og havn på UNESCOs verdensarvsliste fik Dragør opbakning fra stort set samtlige relevante museer og kulturforeninger i Danmark.
Dragør gamle by og havn er ganske enkelt et enestående eksempel på en søfartsby fra dengang i 1700- og 1800-tallet, hvor al transport af personer og varer foregik over havet – det er ganske enkelt den bedst bevarede skipperby i verden. Det er grunden til, at Dragør gamle by og havn af Kulturministeriet kom på den såkaldte tentativliste til at blive udpeget som UNESCO verdensarv.
Vi er så heldige at leve midt i herlighederne. Vi elsker at bo i eller besøge den gamle by. Det er et valg, om man vil bevaring. Men vil man det, så forpligter det. Man kan ikke sige, at man går ind for bevaring, hvis man reelt ønsker en »Tårbæk-udvikling«.
Med venlig hilsen
Axel Bendtsen
Arkitekt og planlægger
