Vi har modtaget:

Smider en halv kunstgræsbane ud med badevandet

Passer borgmesteren på pengene? (IV)

I det netop vedtagne budget for Dragør Kommune er der mange dårlige beslutninger, og efter vores mening er borgmesterens håndtering af kommunens feriepengegæld en af de mest markante. 

På kort tid er det samlet lykkedes borgmesteren at smide cirka 1,5 mio. kr. ud med badevandet – et beløb, som eksempelvis kunne have finansieret halvdelen af en ny kunstgræsbane til Dragør Boldklub m.fl.

Feriepengegæld

I år 2020 blev Ferieloven ændret, og i den forbindelse »forærede« staten Dragør Kommune en feriepengegæld på cirka 42 mio. kr. Sidste år fik Dragør Kommune en ekstraordinær indtægt for salget af HMN naturgasselskab på cirka 10 mio. kr., og disse penge blev fornuftigt brugt til at afbetale på feriepengegælden. Så langt så godt. 

Budgetforhandlinger i efteråret 2022 

Liste T foreslog sidste år i budgetforhandlingerne, at kommunen indfriede hele gælden på daværende tidspunkt på cirka 40 mio. kr., men borgmesterens flertal ville udelukkende indfri de førnævnte 10 mio. kr. – desværre. 

Det betyder, at Dragør Kommune i 2023 kommer til at betale cirka 1,1 mio. kr. i renter. Borgmesterens flertal har nu besluttet, at vi laver en ekstraordinær indfrielse på 20 mio. kr., og at de resterende 10 mio. kr. vil blive indfriet ultimo 2024. Denne beslutning betyder, at Dragør Kommune skal betale yderligere cirka 350.000 kr. i rente i løbet af 2024.

Summa summarum – på baggrund af to dårlige beslutninger – så ender Dragør Kommune med at betale cirka 1,5 mio. kr. for at vente med at indfri feriepengegælden. Disse penge kunne have betalt en halv kunstgræsbane til Dragør Boldklub eller kunne være anvendt til et andet godt formål.

Hvorfor?

Med rette må man spørge sig selv – hvorfor venter vi med at indfri denne dyre gæld? Et hurtigt kig på kommunens likviditet og på kommunens driftsøkonomi vil afsløre, at kommunens økonomi ser sund ud, og at kommunens kassebeholdning er robust nok til, at vi straksindfrier gælden. Så hvorfor udskyder vi det endnu en gang?

Tag jer nu sammen og indfri alle 30 mio. kr. nu – så sparer kommunen i det mindste cirka 350.000 kr. i renter. 

Med venlig hilsen
Annette Nyvang, Ann Harnek og Peter Læssøe
Kommunalbestyrelsesmedlemmer, liste T

Her er de fakta, borgmesteren efterlyser

Skolebestyrelser i Dragør tager bladet fra munden: Kritiserer ny styringsmodel for at underminere skolernes økonomi og kvalitet.

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk