Kunsttur
Refleksioner, samtidskunstforeningen i Dragør, inviterer onsdag den 24. april kl. 19 inden for i Galleri Brylle, Ndr. Kinkelgade 19, St. Magleby.
Flemming Brylle, kunstneren bag Galleri Brylle, har i mange år haft galleri på A.P. Møllers Allé, men nu holder galleriet til i Store Magleby.
Ni kunstkataloger beretter om størrelsen på Flemming Brylles samling. Siden 2021 er samlingen blevet reduceret til 450 værker, der fordeler sig på lokationerne Mindegården og galleriet i Ndr. Kinkelgade.
Kunstneren selv vil denne aften ud over at fortælle om sine litografier og skulpturer også berette om de større udsmykninger, han gennem årene har skabt for danske og udenlandske virksomheder.
Efter en lille time går turen over til Mindegården, Hovedgaden 23B, hvor Flemming Brylle har både atelier og hjem. Foruden fremvisning af samlingen her vil der blive orienteret kort om to større skulpturer, som Flemming Brylle har arbejdet på i nogle år, og som forhåbentligt skal opføres i løbet af 2025.
Der vil være lidt snacks og vin på Mindegården, og stedets dejlige natur vil også kunne indtages, hvis vejret tillader det.
Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig – se mere herom i annoncen på side 9.
MS