Vi har modtaget:

Diger på Nord

At Danmark oplever oversvømmelser fra tid til anden er ikke noget nyt. Sådan har det været i mange hundrede år.

At verdens klima ændrer sig er der heller ikke noget nyt i – sådan har det været i millioner af år. Vi i Norden har både haft istid og subtropisk klima, hvis man kigger langt nok tilbage.

Dermed ikke sagt, at de menneskabte påvirkninger af klimaet ikke forstærker disse ændringer. I hvilket omfang er eksperterne dog temmelig uenige om.

I takt med at grønlandsisen smelter, får vi små vandstandsstigninger.

Til gengæld kan vi her i Norden glæde os over, at kontinenterne hæver sig, i takt med at isen smelter, og dette reducerer vandstandsstigningen med 30–40% afhængigt af, hvor man bor i Danmark.

Det drejer sig om en til millimeter om året, så det er ikke vandstandsstigningen, der er det store problem.

Det er de hyppige storme og skybrud, som også skaber grundvandsstigninger, der er den egentlige udfordring.

Nordstranden er ændret

På Dragør Nord lå der for cirka 100 år siden et mindre antal store huse med tilhørende store grunde. De var typisk bygget med stor afstand til vandkanten.

Derudover var der en række små, beskedne sommerhuse – og alle levede med og accepterede, at der fra tid til anden var oversvømmelser. Disse gik dog primært ud over de små sommerhuse.

Over de sidste 100 år har Nordstranden ændret sig. De store grunde er udstykket til mindre grunde, og der er lavet mange koteletgrunde, efterhånden som kommunen har tilladt mindre og mindre udstykninger.

I dag er næsten alle husene helårsbeboelser, og de er kommet til at ligge tættere og tættere på vandkanten.

Hvor man tidligere accepterede, at ens sommerhus fra tid til anden blev oversvømmet, ser det ganske anderledes ud, når man har det som fast bopæl og har investeret i helårshus.

Staten og Sund & Bælt

For cirka 30 år siden var der et udbredt ønske på Nordstranden om at lave et dige på strækningen fra Københavns Lufthavn til Dragør Havn. 180 grundejere gik sammen med kommunen og amtet om at investere i et dige på 1,7 meter.

Kommunen er den største grundejer med cirka 25% af totalarealet – og kommunen havde en stor interesse i at beskytte kloaksystemet og deres pumpestation samt udløb til Øresund, da disse installationer ikke kunne håndtere de store mængder havvand, der løb ned i systemet. Det er en investering, alle har haft stor glæde af.

Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag har løbende vedligeholdt diget med beskedne omkostninger, og det har holdt i alle disse år. I oktober 2023 var det første gang, at diget tog alvorlig skade – men det holdt dog stadig vandet tilbage.

For cirka fem år siden gik kommunen i gang med en helhedsløsning og en plan for hele Dragør, med henblik på at beskytte os alle mod oversvømmelser.

Der har været en livlig debat, informationsmøder, arkitektkonkurrencer, inputs fra eksperter og en diskussion om, hvorvidt man skulle sikre sig mod en 100-, 200- eller 500-års-hændelse.

Kommunen og borgerne blev enige om en sikring mod en 100-års-hændelse med en løsning, der også tog hensyn til skybrud og grundvandsstigning samt en løsning, som kunne udbygges senere, hvis der skulle opstå behov derfor.

Den billigste løsning

På Dragør Nord er der et massivt flertal for at lave denne sikring kystnært og anvende det allerede eksisterende dige som en del af byggeriet. Det er forøvrigt også den billigste løsning.

COWI har beregnet, at en sådan løsning er lige så sikker som et fremskudt dige, som kommunen tilsyneladende ønsker sig. COWI har beregnet, at et kystnært dige skal være cirka 2,2 meter højt, og at der skal laves en forstrand, som eliminerer bølgepåvirkningen – en for øvrigt meget smuk løsning, der bevarer vores smukke kystlinje.

Når kommunen endnu ikke har taget initiativ til at gennemføre denne beslutning, er det, fordi Staten samt Sund & Bælt nu pludselig er kommet på banen og mener, at Dragør i samarbejde med dem og de omkringliggende kommuner skal lave en fælles løsning.

Problemet er blot, at Staten og Sund & Bælt arbejder med et helt andet sikringsniveau – nemlig en 10.000-års-hændelse og en digehøjde på knap 5 meter.

Sund & Bælt har til opgave at sikre infrastrukturen på Statens vegne, og de har naturligvis nogle andre krav til sikkerhed, end vi private grundejere har behov for.

Staten og Sund & Bælt havde oprindeligt besluttet at viderebygge diget fra Ullerup ud til syd for lufthavnen, hvilket ville sikre deres infrastruktur – en billig og nem løsning.

Ny teknologi vil hjælpe

At gå sammen med Sund & Bælt vil fordyre projektet voldsomt, og det vil ødelægge Dragørs herlighedsværdier. Dragør er jo netop kendt for sin lange, smukke kyststrækning og den smukke indsejling til vores by. At sætte dette over styr ville efter vores mening være en katastrofe.

Vi mener heller ikke, at vi som generation kan tillade os at lave bygningsværker, der rækker 100 generationer frem i tiden. Vi må overlade til de kommende generationer at tage stilling til, om der er behov for yderligere udbygning.

Der er ingen tvivl om, at ny teknologi vil hjælpe os med at løse problemerne, og så er der jo ingen grund til at ødelægge vores værdier for nuværende, hvis det skulle vise sig, at der ikke er et behov fremadrettet.

Sund & Bælt og Staten er jo ikke ligefrem kendt for at arbejde hurtigt og effektivt. Fastholdelse af pris er jo heller ikke ligefrem deres spidskompetence. En storm og en ny hændelse kan komme i morgen, så det haster med at komme i gang, og vi på Nord synes ærlig talt ikke, at vi skal vente med at igangsætte det projekt, vi allerede har besluttet os for.

Kommunen har pålagt digelagets bestyrelse at reetablere vores dige, som blev beskadiget i stormen 2023. Det er en omkostning der kan løbe op i 3–4 mio. kr. – og en omkostning, der stort set er spildt, når det endelige dige skal etableres.

At vi reetablerer diget, betyder ikke, at højden øges, så vi bliver ikke bedre beskyttet, end vi allerede er, med mindre vi forhøjer det nuværende dige, og dermed giver os selv noget tid, indtil den endelige beslutning er truffet.

Sund & Bælts fantasiprojekt, vil vi tro, tager mellem 10 og 20 år, og det mener vi ikke, vi har tid til at vente på.

Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag har ansøgt kommunen om, at det er kommunen, der afholder udgiften i lighed med, at det er kommunen, der afholder udgifter til øvrige diger i Dragør. Vi vil derfor opfordre alle de 180 grundejere, som er medlem af Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag, til at møde op på digelagets generalforsamling på Dragør Skole onsdag den 29. maj.

Grundejere der bor på Nord, men ikke er medlemmer af Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag, er også velkomne, da de jo naturligvis vil blive bidragsydere i et kommende digebyggeri.

Hvor mange, der bliver beskyttet af et nyt dige, afhænger jo af højden, og hvis det er Staten og Sund & Bælts forslag, der bliver vedtaget, så vil alle Dragørs grundejere blive involveret i finansieringen.

Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag bestyrelse har inviteret Dragørs Kommunalbestyrelse til at deltage, da de formentlig kan svare bedre på de mange spørgsmål fra grundejerne.

Med venlig hilsen
Søren Hvalsø
På vegne af Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslags bestyrelse