Fokus på foreningslivet i Dragør:

Fjerbold for folket

Badmintonklubben Tændhætten fejrer 50-års-jubilæum

Af Rasmus Mark Pedersen

Der skal være fest lørdag den 4. november, når motionisterne i badmintonklubben Tændhætten fejrer, at klubben runder et skarpt hjørne. 50 år er det blevet til, og det har forandret klubben med det lidt aparte navn at få lidt år på bagen.

»Vi bliver altid spurgt til navnet, og det kommer sig jo af, at den oprindeligt blev stiftet i Krudthuset, så det havde jo lidt med krudt og kugler at gøre,« forklarer foreningens formand Geert Jakobsen. 

Dengang havde de 18- til 25-årige til huse i det gamle krudtlager på Sydstranden, og der var så nogle driftige typer, som tænkte, at de gerne ville skabe en badmintonklub sideløbende med aktiviteterne i øvrigt i Krudthuset.

Ikke for eliten

Målet var klart: Det skulle være for motionister, og det skulle være til at betale.

»Vi syntes, at de etablerede klubber var for dyre, for vi skulle bare dyrke motion. Vi skulle ikke dyrke eliten,« forklarer formanden, der dengang også selv var med til at stifte Tændhætten.

Og som sagt så gjort. Klubben blev stiftet af en flok af de unge badmintonmotionister, og så var de i gang. 

De fik en lokal kunstner til at lave logoet, der stadig står den dag i dag. 

I de første år var det også et ret festligt lag, når fjerbolden var faldet til gulvet.

Klubben havde det helt specielle, at man ikke kunne være sikker på en banetid fra år til år. De unge badmintonbegejstrede Dragør-borgere havde nemlig oplevet, at de ældre medlemmer i andre klubber fik fat i en god banetid og så holdt fast i den.

»Det var man jo fra de unges side lidt harme over, at ældre, voksne mennesker kunne sætte sig på banetider, som de først afgav, når de nærmest var døde,« fortæller formanden. 

De unge fjerboldsrebeller ville ikke finde sig i det og valgte derfor at gøre op med muligheden.

»Vi indførte en lodtrækning hver eneste år, når der var banetilmelding. Man kom op i Hollænderhallen og trak et nummer. Når ens nummer blev råbt ud, så gik man ind og valgte en af de baner, der nu måtte være tilbage. Og den regel har man så videreført, så vi også har den i dag. Så er der ikke nogen, der kan sige, ›Jeg plejer at spille mandag mellem 19 og 20‹,« fortæller Geert Jakobsen med tydelig tilfredshed over, at rotationsprincippet stadig virker.

Stolte traditioner

Medlemstallene afslører da også, at den billige adgang til motion var en succes. 

Geert Jakobsen har gravet lidt i annalerne og fundet frem til, at der var 462 medlemmer af klubben, da den var på sit højeste. I dag er der »140 stykker«, som han formulerer det. 

Det er desuden blevet en stolt tradition at lave badmintonturneringer for andre af kommunens små badmintonforeninger: Søvangs Sportsklub og Sandagergårds Badminton. En overgang var der også en lille forening med, der hed Fjerbolden fra Vængerne, men den er gået i sig selv igen.

»Disse trekantturneringer har så holdt op til vore dage og finder stadigvæk sted mellem de tre klubber,« forklarer Geert Jakobsen. 

En anden tradition har været at benytte jubilæer til at få danske badmintonkoryfæer ud og spille opvisningskampe. Den største var nok, da OL-bronzevinderen fra 1992, Thomas Stuer-Lauridsen, i Hollænderhallen mødtes med OL-guldvinder Poul-Erik Høyer fra 1996.

»Det var lidt lettere dengang, selvom man selvfølgelig skulle betale lidt for deres ulejlighed,« forklarer formanden med et smil.

Ingen ungdom mere

I dag er det ikke længere de unge motionister, som er klubbens primære medlemmer. Gennemsnitsalderen er nu 55 år, så den er hævet lidt på de 50 år. Og den er også specielt blevet hævet de sidste ti år, fordi klubben har opgivet at have en ungdomsafdeling.

Tidligere sørgede klubben ellers for at stille med en træner lørdag formiddag, hvor unge med interesse for badminton kunne komme forbi. Her var der i gennemsnit 20–25 unge mennesker, som blev trænet, og dertil blev der også arrangeret turneringer og et særligt juleshow for dem.

Men op gennem 00’erne og 10’erne oplevede klubben en vigende interesse, og den dag i dag er Geert Jakobsen stadig ikke helt sikker på, hvad grunden til det var:

»Nogle siger, at det er golf, der kom og overtog, men det er jo ikke alle de unge, der render rundt og spiller golf. Men det vi kunne mærke til sidst, det var, da folkeskolereformen kom. Så gik det ned ad bakke for interessen, fordi skoledagene blev længere,« fortæller formanden og fortsætter:

»Det var spørgsmålet om hvor, hvornår og hvor meget interesse, der var hos de unge mennesker. Vi havde jo helt ned mellem 7 og 14 år. Og de magtede ikke at være aktive en lørdag formiddag. Eller også var det forældrene, der syntes, at nu skulle der være lidt familieliv også.«

Kun 49 år som formand

Badmintonen lever til gengæld i bedste velgående for de voksne og pensionisterne. Det er i høj grad Geert Jakobsens fortjeneste. Han var nemlig, som tidligere nævnt, med til at stifte Tændhætten og er endda også ganske tæt på at kunne fejre 50-års-jubilæum som formand.

Men det allerførste år, hvor man stiftede foreningen, var det borgmestersønnen Chrilles Svendsen, der fik formandstitlen. Det varede ikke ved, og allerede efter et enkelt år blev det Geert Jakobsens tur. Og så er han altså blevet genvalgt hvert år lige siden.

»Det har været en ære og et privilegium. Specielt fordi folk jo så åbenbart synes om det, jeg har gjort for klubben,« siger han med en vis benovelse. 

Titlen som formand for Tændhætten har i øvrigt ført ham vidt omkring i Dragørs foreningsliv. Han har både været formand for Hollænderhallen og for Folkeoplysningsudvalget i Dragør Kommune Kommune og modtog Dragør kommunes Sports- og Kulturpris i 2008.

Men, at det lige var badmintonen, der skulle blive så dominerende i hans liv, er egentlig lidt tilfældigt, fordi han har sådan set også megen interesse i både fodbold og tennis. Men fodboldkarrieren var mest, da han var barn og teenager. Og tennissen blev der sat en stopper, da den berygtede tennisalbue viste sit grimme ansigt. 

»Man bruger ikke albuen i badminton, så det var naturligt, at man ligesom gik den vej. I øvrigt er det jo meget sjovt, at mange af dem, der spiller tennis om sommeren, spiller badminton om vinteren, så man kan køre begge dele,« forklarer han. 

I dag har foreningen træningstider både på Nordstrandskolen og i Hollænderhallen, og begge steder kan medlemmerne få en fast tid at spille – for et år ad gangen, sådan som det har været i 50 år.

Stor fejring

Jubilæet skal fejres, men tiden, hvor man kunne lokke store stjerner forbi, er desværre ovre. Derfor er det nu de lokale stjerner, der indtager scenen i stedet for, når klubben afholder en jubilæumsturnering – med den detalje, at den kun er for spillere på over 50 år. Man skal altså således være født før klubben for at kunne deltage. 

Turneringen bliver afholdt lørdag den 4. november i Hollænderhallen, og der er også blevet udsendt invitationer til Dragørs andre badminton-klubber. 

Samme dag afholder klubber i øvrigt også en stor jubilæumsreception, hvor alle er velkomne mellem kl. 16 og 18 i Hollænderhallens dansesal. 

Ugens efter tager medlemmerne til middag og fest. Og om det bliver lige så festligt, som det var for 50 år siden, vil tiden vise.