Spar Nord Fonden tildeler 20 gange 10.000 kroner til foreninger på Amager.
Spar Nord Fonden tildeler 20 gange 10.000 kroner til foreninger på Amager.

Foreninger kan få 10.000 kroner

I år markerer Spar Nord Fonden et særligt jubilæum ved at uddele en ekstra pulje penge på syv millioner kroner til lokale foreninger over hele landet – herunder på Amager

Hvis du går og drømmer om nye redskaber til fitnessforeningen, ekstra telte til din spejdergruppe eller mere garn til strikkeklubben, så er chancen der nu.

I år fejrer Spar Nord nemlig 200-års-jubilæum, og det gør de med uddelingen af 200.000 kroner lokalt på Amager.

Initiativet skal styrke lokale fællesskaber ved at tildele 10.000 kroner til 20 udvalgte foreninger i hvert af de 35 områder, hvor Spar Nord er til stede.

Alle kan søge

»Alle foreninger – store som små, nye som gamle – med et gyldigt CVR-nummer har mulighed for at ansøge,« fortæller Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.

Han opfordrer foreninger, der godt kunne bruge et ekstra tilskud, til at indsende en ansøgning på Spar Nord Fondens hjemmeside. Der er deadline søndag den 12. maj.

Processen er gjort enkel for at sikre, at alle nemt kan ansøge om midlerne. Man skal bare have et CVR-nummer og nogle vedtægter, og så er det ind på siden og beskrive sine behov og de initiativer, der søges støtte til.

Herefter vil Spar Nord Fonden udvælge de 20 projekter på Amager, som de gerne vil støtte.

Spar Nord Fonden har tidligere støttet fodboldklubben Vodskov IF - og nu er det amagerkanernes tur.
Spar Nord Fonden har tidligere støttet fodboldklubben Vodskov IF - og nu er det amagerkanernes tur.

Del af fejring

Udvælgelsen af de heldige foreningerne forventes at ske i midten af juni, hvorefter de vil blive kontaktet direkte. Overrækkelsen af donationerne vil finde sted i bedste jubilæumsstil – arrangeret af den lokale Spar Nord Bank.

På Amager har Spar Nord tre filialer: En på Amagerbrogade, en på Kongelundsvej og en på Dragør Hjørnet.

I 2024 uddeler Spar Nord Fonden over 100 millioner kroner til en bred vifte af projekter og foreninger i hele Danmark.

Dette er gjort muligt gennem fondens ejerskab af Spar Nord-aktier, hvilket genererer det udbytte, der finansierer fondens donationer. I det forgangne år bidrog fonden til over 800 projekter. Det tal vil blive overgået i år med denne specielle jubilæumspulje.

RMP

Mange forskellige foreninger kan få en donation. Her er en tidligere modtager.
Mange forskellige foreninger kan få en donation. Her er en tidligere modtager.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk