Hvalfangstens historie

Marinarkæolog Torben Malm åbner i foredrag et kapitel af hvalfangstens historie ved Svalbard i 1600- og 1700-tallet

Dragør Museumsforening inviterer tirsdag den 20. februar kl. 19 i Wiedergårdens festsal til foredrag ved marinarkæolog Torben Malm.

Foredraget omhandler den tidligere hvalfangst, som stod på ved de kolde kysters land, som navnet Svalbard betyder – herunder håndteringen af de store hvalkroppe og udsmeltning af hvaltran samt de triste konsekvenser af fangstarbejdet. 

Hvalfangerne døde i stort tal af sygdomme og ulykker under arbejdet, og de blev begravet på Svalbard. Gravene findes stadig på de kolde øer lang mod nord, og de er i en forbavsende god bevaringstilstand. 

En ekspedition, hvor 30 af disse hvalfangers grave udgraves, er hovedemnet denne aften (der vil under foredraget blive vist billeder fra udgravningen, og disse kan for nogen virke anstødelige).

Jagten på nordøstpassagen

I året 1556 søgte de to hollandske opdagelsesrejsende admiral Wilhelm Barents og kaptajn Jacob von Heemskerk forgæves efter nordøstpassagen, der skulle være en genvej til silken i Kina.

Til gengæld for genvejen fandt de langt mod nord en gruppe forblæste og ugæstfrie øer, som de kaldte Spitsbergen. Men deres opdagelse afstedkom ikke større opmærksomhed og gik derfor snart i glemmebogen.

I 1607 genopdagede englænderen Henry Hudson øerne. Han lagde også mærke til en stor bestand af hvaler og hvalrosser omkring øerne. Dette afstedkom, at englænderne fire år senere udrustede det første hvalfangerskib med seks baskiske hvalfangere – harpunører – om bord. Togtet blev en overvældende succes – og herefter gik det stærkt.

Allerede året efter var der ved øerne hvalfangere fra tre nationer: Spanien (baskere), Holland og England.

I 1614 var der flere hollandske hvalfangerskibe på Svalbards nordvestligste ø, Amsterdam Ø, og i 1615 kastede også den danske konge, Christian 4., sig ind i »olie-eventyret«. Hvaltran og -barder var nemlig kostbare handelsvarer på dette tidspunkt.

Torben Malm var i 1984 som nyansat på Nationalmuseet i en afdeling kaldet Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Hans kollega her, Svend Erik Albrethsen, var meget optaget af arktisk arkæologi og havde i flere år tumlet med planer om at søge midler til en ekspedition til Svalbard. I 1983 lykkedes det ham at samle de nødvendige penge, og han spurgte Torben Malm, om han havde lyst til at tilbringe 1½ måned af sommeren 1984 med at udgrave hvalfangergrave. Det blev en sommer helt ud over det sædvanlige.

Gratis adgang.