Vi har modtaget:

Kommunen skal tage ansvar som forbruger

Både enkeltvis og under et er kommunerne store og betydningsfulde forbrugere i vores samfund. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilke leverandører af forskellige tjenester og ydelser, vi anvender. 

Vi er som kommuner ved både vores tilvalg og ikke mindst vores fravalg med til at sende et kraftigt signal til de leverandører, der for eksempel ikke lever op til almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Vi må have forventninger til disse firmaer som arbejdsgivere – ligesom vi har til os selv. 

Vi skal sætte en politisk dagsorden som grundlæggende handler om, hvad det er for et arbejdsmarked, vi, som kommune, arbejder for og tror på.

Der har været stort fokus på »Nemlig.com«s (datterselskab under Intervare.dk) behandling af deres medarbejdere, hvilket har fået kommuner som eksempelvis Odense til at droppe samarbejdet, mens Københavns Kommune har iværksat en kontrol af arbejdsvilkårene. Og flere kommuner afventer nu denne kontrol.

I Dragør har vores lokale SF’ere taget kontakt til Socialdemokratiet for at undersøge, om Dragør Kommune bruger Intervare.dk/Nemlig.com – og det gør vi. 

I et svar på spørgsmål til forvaltningen fra Socialdemokratiet er det blevet belyst, at både institutioner og kommunens indkøbsordning for ældre foregår via selskaberne Intervare.dk/-Nemlig.com. Derfor har Socialdemokratiet stillet følgende forslag på næste møde i Økonomiudvalget:

»Socialdemokratiet foreslår, at forvaltningen udarbejder en indstilling til at stoppe Dragør Kommunes samarbejde med Intervare.dk/Nemlig.com i lighed med andre kommuner, som for eksempel Odense. Dette skal gælde for både indkøbsaftalen og aftalen for de decentrale institutioner.«

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener, at det er afgørende, at vi som kommune tager et både forbrugerpolitisk og socialt ansvar, og vi håber på bred politisk opbakning til forslaget. 

Tak til SF Dragør for at gøre os opmærksom på dette.

Med venlig hilsenN
Nicolaj Bertel Riber
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
Kim Grønved Nielsen
Spidskandidat for SF Dragør 

Nytænkende vision for Dragørs erhvervsliv sendes nu i høring

Dragør Kommune inviterer til dialog om fremtidens bæredygtige erhvervspolitik. Læs mere

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk