Næste kamp spilles mod HB fredag
den 29. oktober kl. 18.00 i Fælledparken
Næste hjemmekamp er mod Vigerslev BK
lørdag den 6. november
(Kampen er i øvrigt efterårets sidste kamp på hjemmebane)
Hold | Kampe | Målscore | Point | |
1 | BK Skjold | 9 | 27–9 | 25 |
2 | Fremad Valby | 10 | 25–18 | 20 |
3 | Vigerslev BK | 9 | 15–14 | 14 |
4 | Husum BK | 8 | 14–14 | 13 |
5 | FB | 9 | 13–11 | 13 |
6 | Kastrup BK | 9 | 14–15 | 12 |
7 | Sundby BK | 9 | 15–18 | 11 |
8 | Dragør BK | 9 | 16–16 | 11 |
9 | Hvidovre IF 2 | 8 | 9–9 | 10 |
10 | Bispebjerg BK | 9 | 17–26 | 10 |
11 | FA2000 2 | 9 | 16–19 | 9 |
12 | NB Bornholm | 9 | 11–17 | 7 |
13 | HB | 10 | 16–26 | 7 |
Stillingen i københavnsserien ved Dragør Nyts deadline for denne artikel. Der spilles 24 runder.
Nyt fra Dragør Boldklub:
Friweekend til 1.-holdet
Dragør Boldklubs 1.-seniorhold (DB), der til dagligt spiller i københavnsserien, havde den forgangne weekend en sjælden friweekend.
Årsagen, til at DB ikke skulle i kamp, er, at modstanderne, FC Udfordringen, allerede efter en enkelt kamp trak sig fra turneringen. Derfor skal alle hold sidde over de weekender, hvor de skulle have spillet imod FC Udfordringen.
De andre hold i københavnsserien havde fuldt program i weekenden. Fremad Valby vandt hjemme 2–1 over FB. FA2000 (2) bevæger sig væk fra bunden med en overraskende 3–1-sejr over Vigerslev BK, som ellers bejler til oprykning. Bispebjerg BK blev hjemme besejret 2–3 af Kastrup BK. Også Sundby BK fik tre point mod HB, som med cifrene 3–1 måtte se sig besejret. Topholdet BK Skjold fortsatte med et 2–1-resultat over NB Bornholm sejrsstimen og har endnu ikke tabt en kamp.
Med Kastrup BK’s og Sundby BK’s sejre rykkede begge lokalrivaler over DB, der nu er på 8.-pladsen.
Dragør Boldklub har i indeværende sæson i sine ni spillede kampe scoret 16 mål. Målscorerne er: Frederik Frost (5 mål – 8 kampe), Kristoffer »K« Enoch (4 mål – 7 kampe), Frederik Glendorf (2 mål – 7 kampe), Patrick Sandby (2 mål – i 5 kampe), Andersen Zachariassen (2 mål – 8 kampe) og Nicolai Nielsen (1 mål – 2 kampe).
HR