Nyt til Dragør Boldklub:

Stor oprykningsfest på lørdag

Med oprykningen til københavnsserien sikret med flere spillerunder i turneringen, er der lagt op til ren feststemning ved årets sidste hjemmekamp på lørdag, den 15. juni, kl. 14.

Dragør Boldklub inviterer alle til stor oprykningsfest – og i den anledning vil der til de 100 første voksne, der møder frem til kampen iført DB’s gule trøje, være gratis fadøl.

Til børnene er der slikposer, og der bliver tændt op i grillen, så man kan købe stadionpølser.

Man håber på et talstærkt fremmøde, så holdet kan blive sendt på en velfortjent sommerferie med en flot hyldest for en vellykket sæson.

DB-mandskabet er klar til kamp. Foto: Henrik Rosschou.
DB-mandskabet er klar til kamp. Foto: Henrik Rosschou.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk