Tidlig anbefaling: Dige på mindst fire meter rundt om Dragør

De første beregninger, af hvor højt et dige der skal til for at beskytte byen, er kommet. Og det er ikke godt nyt for borgere med havudsigt

Af Rasmus Mark Pedersen

Fremtidens Dragør kommer formentlig til at se markant anderledes ud end i dag. Forudsigelserne går på, at enten er en del af byen under vand, eller også er der et højt dige rundt om.

Og nu er de første indikationer indkommet på, hvor højt det dige skal være, hvis staten skal være med til at betale for det.

Miljøministeriet er nemlig færdig med sin delberegning af den såkaldte designvandstand, som skal kunne holdes ude for at beskytte hovedstadens infrastruktur.

Beregningen viser helt nøgternt, at der om 50 år vil være behov for et dige på mindst 3,8 meter fra Kastrup til Dragør Fort og på mindst 4,3 meter videre over til Vestamager.

Går man 50 år længere frem, kan man lægge 60 cm på begge tal. Derfor skal diget nord for fortet være 4,4 meter, mens det syd for fortet skal være 4,9 meter. Som minimum. 

Til sammenligning er diget på Nordstranden i dag 1,7 meter højt, mens det på Sydstranden er 2,2 meter højt. Omkring Søvang er det mellem 0,8 og 1,2 meter.

Der er dog tre ting, der er værd at bemærke i de nye tal fra Miljøministeriet:

Tallene er foreløbige og skal kvalificeres yderligere ved at lade DMI tage et kig på dem. Designvandstanden er bestemt ud fra et princip om, at der er nultolerance i forhold til overløb. Og endelig, Dragør Kommune er ikke forpligtet til at efterleve anbefalingerne.

DMI’s tur

Designvandstanden, som Miljøministeriet har beregnet, svarer til den absolut højeste vandstand, man kan forestille sig ved den værst tænkelige stormflod og et hav, der på det pågældende tidspunkt ligger blikstille. 

Erfaringsmæssigt er der dog også en smule vind og bølger, når der er stormflod. Derfor har Miljøministeriet givet tallene videre til DMI, der ud fra vejrdata og viden om havbunden skal beregne størrelsen af et bølgetillæg. Dette tillæg kommer til at lægge yderligere centimeter på anbefalingerne. 

Arbejdet er DMI gået i gang med nu, og derfor kommer tallene ovenfor til at blive suppleret, så den endelige anbefaling af digehøjder vil se anderledes ud – og de vil nok også være delt noget mere finmasket op. 

Den endelige anbefaling forventes frigivet tidligst om nogle uger. Derefter skal der regnes på, hvor rentabel stormflodssikringen vil være, og der vil blive lavet et forslag til finansiering af beskyttelsen.

Nultolerance

Anbefalingerne er lavet ud fra et ønske om at beskytte hovedstadens infrastruktur mest muligt. 

Derfor er det ikke kun staten og kommunerne, som er en del af arbejdet, men også for eksempel lufthavnen, Metroen og Sund og Bælt. 

Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, hvor dyrt det vil være for samfundet, hvis et dige brød sammen, og tunnellen under Øresund eller metroen blev fuldstændigt fyldt med vand. Det vil ikke kunne ordnes med en svaber og en affugter over en weekend.

Om projektet har borgmester Kenneth Gøtterup tidligere beskrevet, at det går ud på at ruste København og omegn på en 10.000-års-hændelse.

Åbne spørgsmål

Hvorvidt Dragør med bekostning af sin udsigt skal være med til at sikre tunnel, metro og lufthavn, er fortsat ikke afklaret. Man vurderer fortsat på, om det vil være nok at sikre de lavestliggende huse imod 100-års-hændelser.

I den forbindelse bliver der også regnet på to forskellige scenarier – et, hvor diget ligger langs kysten og beskytter Dragør, og et, hvor diget går bag Dragør og langs lufthavnen.

Men det er et tveægget sværd, når Dragørs politikere skal beslutte, om de vil være med på den høje nultolerance-beskyttelse, eller om, de mener, det er bedre med en lavere beskyttelse.

De statslige midler forventes nemlig kun at følge med det høje dige. Og opgavebeskrivelsen for den statslige undersøgelse lægger også primært op til at beregne de billigste minimumsløsninger. 

Dragør Kommune har selv tidligere fået lavet skitser til, hvordan byen kan sikres med et dige på 2,7 meter, der vil beskytte mod en 100-årshændelse. Det er hele kommunalbestyrelsen sådan set enige om at få bygget. Spørgsmålet er, om de også kan blive enige om at følge staten og føje to meter oven på det?

Dragørs lokale løsning inkluderer også muligheden for fremskudte diger, som vil skabe nye rekreative områder og mindske barrierefølelsen af et dige ud mod havet.

Hvorvidt dette også vil være muligt i et statsligt støttet projekt – det er stadig et helt åbent spørgsmål. Derfor vil Dragør Nyt følge op, når bølgeberegningerne bliver offentliggjort, og igen når arbejdsgruppens beregninger af økonomien i stormflodssikringen ligger klar.