Vennerne sikrer penge til kaffen 

Af Rasmus Mark Pedersen

Madlavning, rejseklubber, gymnastik, keramikværksted og meget mere – det er eksempler på den mangfoldighed af forskellige aktiviteter, man kan give sig i kast med i Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården. Og det skyldes blandt andet støtteforeningen Wiedergårdens Venner.

I 2010 fik Dragørs Aktivitetshus besked om, at de måtte klare sig selv rent økonomisk. Kommunen ville stadig betale husleje og andre omkostninger, som gør, at aktivitetshuset kan eksistere, men alle de aktiviteter, som foregår i huset, måtte de ældre selv stå for.

Tryk avler jo som oftest modtryk, og det skete også i dette tilfælde. Straks blev det foreslået, at man burde starte en støtteforening, som kunne træde til og økonomisk støtte de mange forskellige aktiviteter på Wiedergården.

Allerede samme år var støtteforeningen »Wiedergårdens Venner« en realitet. Dog var timingen ikke så god, da kommunen samtidigt ville indføre brugerbetaling, så man nu skulle betale for at komme i huset.

»Lidt uheldigt, fordi man samtidigt indførte brugerbetaling, og det kolliderede så med, at folk skulle til at betale lidt til støtteforeningen, for at den kunne køre,« forklarer Evald Andersen, der er formand for Wiedergårdens Venner. 

Særlig ånd

Dette sammenstød af støtteforening og brugerbetaling skulle vise sig at give problemer. Selvom der oprindeligt var 110 mennesker til at starte støtteforeningen, så ville folk ikke betale to steder. 

Derfor var støtteforeningen i fare for aldrig at blive til noget.

Heldigvis havde Evald Andersen en forbindelse til borgmesterkontoret og daværende borgmester fra Venstre, Eik Dahl Bidstrup.

»Jeg var selv medlem af Venstre, så jeg gik ned til Eik og forklarede ham, at de måtte stoppe med brugerbetalingen. Fordi det går ud over huset, at man skal betale, og kommunen får alligevel ikke noget ud af det,« fortæller Evald Andersen.

Det virkede, og brugerbetalingen blev skrottet. Det betød, at støtteforeningen kunne blomstre op, og det har i dag resulteret i, at alle aktiviteter i huset er selvfinansieret og fortsat baseret på frivilligt arbejde. 

Sidste år var der over 400, som betalte kontingent til Wiedergårdens Venner, og dette store engagement er med til at sikre, at det hele kører.

Evald Andersen tror selv på, at det giver en særlig ånd i fællesskabet, at huset på den måde er selv-finansieret og baseret på frivillige kræfter.

»Folk er med til at betale for de ting, der foregår i huset, og det, synes jeg, er rigtig godt. At de, der kommer her og vil have ting sat i gang, også selv betaler til det,« siger formanden.

Foruden kontingentindbetalingerne får støtteforeningen også penge gennem forskellige fonde og arrangementer såsom banko eller loppemarked.

Kaffe til julen

Der er da også eksempler på, at en støtteforening er en god idé, hvis man pludselig står og mangler penge til noget, som ikke kan undværes. 

Før jul gik en af kaffemaskinerne i caféen i Dragørs Aktivitetshus i stykker, og pludselig risikerede man at stå uden frisk kaffe til husets brugere. 

En ny kaffemaskine ville koste 42.000 kr., så det var ikke just småpenge, der skulle udredes. 

»Jeg skrev rundt til bestyrelsen for at høre, om det ikke var noget, vi skulle støtte,« fortæller Evald Andersen, før han pointerer: 

»Vi kan jo ikke undvære kaffe til jul!«

Det var bestyrelsen heldigvis enige med ham i, og således blev der sørget for en ny kaffemaskine, så der igen kunne blive brygget kaffe til at skylle julesmåkagerne ned med.

Generelt er Evald Andersen glad for at stå i spidsen for støtteforeningen som formand. Han holder selv meget af at komme i huset, og derfor er det også vigtigt for ham, at det kan fungere selvstændigt, uden at man skal bede kommunen om penge hele tiden.

Selv går formanden blandt andet til gymnastik i aktivitetshuset, og han mener, at det har givet ham en stærkere og sundere krop, end hvad man kan forvente af en 83-årig. For ham er det dog ikke kun fysikken, som bliver stærkere gennem Dragørs Aktivitetshus. Fællesskabet betyder også meget.

»Min kone og jeg flyttede til Dragør for 22 år siden uden at kende andre end vores datter og svigersøn, og nu kan jeg gå rundt nede i byen og sige hej til en hel masse. Jeg kender mange mennesker på grund af aktivitetshuset. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Posten som formand for Wiedergårdens Venner betyder også en særlig eksponering.

»Det er jo klart, som formand for støtteforeningen, så ved folk også godt, hvem de skal tage fat i, hvis de skal bruge penge til noget,« slutter formanden grinende.