Vi har modtaget:

Dyrt lyssignal og asfaltering

Det er blevet oplyst, at det vil koste 900.000 kr. at renovere lyssignalet ved Krudttårnsvej og Lundegård Strandvej. Der er allerede sat standere op, så gående kan trykke, før de skal over. Og nu har jeg set, at der sikkert også skal laves knopper i fortovet, så svagtseende og blinde kan orientere sig. 

Det er jo godt, vi gør noget for de handicappede, men det er en meget dyr løsning. Lyssignalet har flere gange været ude af drift.

Så hvorfor ikke helt fjerne det? Der er jo ikke lyssignal ved de andre veje ud til Krudttårnsvej. 

Der har været nogle folk rundt og tegne grå streger på nogle af vejene, og efterfølgende har der så været nogle folk ude og lappe de mange huller.

Det er blevet lidt bedre, men ikke godt nok, da der enten er hældt for meget asfalt på eller ikke tromlet nok. Det er blevet for højt. Hvad vil man gøre ved det? 

Flere af vejene i Sydstrandens område har for nogle år siden fået rigtig flot asfalt på, og det er fremragende godt arbejde – ligesom  stykket af Engvej fra Wiedersvej til Sophus Falck Alle. Det er hammerende skønt at køre der – bare synd, at det kun er cyklister og folk fra kommunens gartnerafdeling. Er det virkelig de samme folk, som har lappet Krudttårnsvej? Jeg tror det næppe, men vil meget gerne have det at vide.

Og til dem, der tror, at der kan bliver lukket op fra Lundegård Strandvej ud til Hartkornsvej: Tænk lige på, at der er en tunnel under Hartkornsvej. Og for flere år siden blev det besluttet i Foreningen Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Dragør, at der aldrig vil blive lukket op fra nogen af vængerne ud til Hartkornsvej. Og det er der sikkert mange af beboerne, som bor langs Harevænget og tæt ud til Hartkornsvej,der er glade for. 

Hav det godt og nyd den kommende sommer.

Med venlig hilsen
Jørgen Frederiksen
Lundegård Strandvej 25

Siden marts måned sidste år har arealet omkring til- og frakørsel til motorvejen samt passage af området i øvrigt været en udfordring. Nu ser det dog ud til, at arbejdet med udvidelsen af svingbanerne fra Englandsvej til på motorvejen nærmer sig sin afslutning. Arkivfoto: Thomas Mose.

Trafikeret kryds genåbner

Vigtig trafikåbning letter pendleres hverdag Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk